Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator søges til Kvindesygdomme og Fødsler, Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus

Region Syddanmark

Fra HR-Manager

Er du uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator? 

Har du lyst til at bringe dine kompetencer i spil i en afdeling med høj faglighed, stærkt samarbejde og fokus på patientens vej gennem systemet? 

Så er det måske dig, vi søger til en fast og vagtfri stilling i Kvindesygdomme og Fødsler, team Kvindesygdomme.

 

Hvem er vi?
Kvindesygdomme ambulatorium, hvor team kvindesygdomme er tilknyttet, har ca. 70 besøgende patienter dagligt. Vi er et ambulatorium, hvor tværfaglighed, udvikling og godt kollegaskab går hånd i hånd. Vores hverdag er præget af ambitiøse mål for patientforløb og tæt samarbejde med både læger, sygeplejersker og psykologer. 

Vi er 7 sekretærer i team kvindesygdomme. Vi er optaget af at sikre høj kvalitet i udredning, behandling og registrering, og vi prioriterer et arbejdsmiljø, hvor der er plads til faglig sparring og hvor vi har det godt med hinanden.

3 hurtige om os i team kvindesygdomme: 

  • Vi er engagerede og erfarne kollegaer, der er klar til sparring 
  • Vi har fælles ansvar for at vi når dagens opgaver – vi løfter i flok 
  • Vi griner sammen hver dag – godt humør smitter 

 

Dine opgaver vil bl.a. være:
Du vil få en varieret hverdag, hvor vi arbejder i rul i en uge ad gangen, så alle kan alle opgaver. Opgaverne består bl.a. i: 

  • Booking og koordinering af ambulante tider og patientforløb
  • Håndtering af henvisninger
  • Arbejde med patientrettigheder – også i de mere komplekse forløb
  • Skrivning af prøvesvar
  • Telefonbetjening
  • Registrering 
  • Booking af operationer 

 

Vi forestiller os, at du: 

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator (ufravigeligt krav)
  • Har blik for sammenhænge, patientrettigheder og kan tænke helhedsorienteret
  • Er nysgerrig på udvikling og nytænkning
  • Måske har erfaring med EPJ – og hvis ikke, så lærer vi dig det
  • Er en holdspiller, der aktivt tager del i at vi når i mål med opgaverne
  • Har struktur i hovedet, service i stemmen og gerne lidt humor i bagagen

 

Det tilbyder vi dig:

  • En afdeling i udvikling - med fokus på høj kvalitet, digitalisering og optimering af arbejdsgange
  • Gode muligheder for faglig udvikling og ansvar - har du særlige interesser eller kompetencer, forsøger vi at tilpasse opgaverne derefter
  • Mulighed for at få sit eget specialeområde i form af CFV (Center for voldtægtsofre)
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage (planlægges ad hoc med øvrige kollegaer)

 

Det praktiske
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men andet kan aftales. 

Arbejdstiden ligger i tidsrummet mandag til fredag mellem kl. 07.30-15.30 og aftales nærmere ved ansættelse.
Tiltrædelse 1. januar 2027 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist den 16.11.2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 18.11.2026.
Aflønning sker efter overenskomst indgået mellem HK og Danske Regioner.

Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Camilla Dahl Nielsen ved spørgsmål på tlf. 76360209 eller på camilla.dahl.nielsen1@rsyd.dk
 

Løn- og ansættelsesforhold
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension under Sundhedsadministrativt personale (overenskomst 32.09.1) i nedenstående link. Udover startlønnen kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængig af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Startløn for stillinger i Region Syddanmark

 

 

Dette jobopslag fra Region Syddanmark er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Region Syddanmark? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29190909)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Region Syddanmark
Søg på virksomhedens side