Teknologi arkitekt
AteaBallerup
Har du lyst til at lære at arbejde med offentlige indkøb og udbud – og få ansvar for opgaver, der betyder noget?
Hos Statens It kan du være med til at skabe grundlaget for de indkøb og aftaler, som understøtter it-driften i store dele af den danske stat. Du behøver ikke at have arbejdet med udbud før. Det afgørende er din interesse for indkøb og dit gå-på-mod i forhold til at lære at lave udbud, hvor din opgave bliver at få komplekse behov og ønsker omdannet til knivskarpe udbud.
Du bliver en del af Team Indkøb & Licenser, hvor vi arbejder med alt fra større EU-udbud til indkøb via SKI-aftaler. Du vil i takt med sidemandsoplæringen få opgaver, som du kan tage selvstændigt ansvar for, og der er sparring og hjælp at hente, når der er brug for det, og du får mulighed for at lære af andre dygtige indkøbere.
Du kommer blandt andet til at:
Projektledelsesansvaret for indkøbene ligger hos den del af organisationen, der har behovet. Du bliver en del af det faglige arbejde med udbud og aftaler i tæt samspil med teamet og organisationen.
Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring fra et andet område. Praktisk erfaring med udbud, indkøb og kontrakter er en fordel, men ikke et krav: Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med indkøb – og især til at lære udbudsfaget at kende. Det vil sige, at du efterhånden sætter dig mere og mere ind i de juridiske perspektiver, og med udbudsfaget som fundament bliver i stand til at jonglere de regler, som offentlige indkøb er underlagt. Du er omhyggelig, arbejder struktureret, kan tage ansvar for en opgave og siger til, når du har brug for sparring.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende; du kan være cand.jur., cand.merc.jur. eller have en anden uddannelsesmæssig baggrund. Vi lægger vægt på din evne til at samarbejde, sætte dig ind i nyt stof og formidle dine overvejelser klart. Det betyder, at du skal kunne sætte dig ind i de indkøb, som organisationen har brug for, og finde farbare løsninger inden for de rammer, der er for os som statslig organisation.
Du får en vej ind i udbudsområdet med konkrete opgaver og fagligt dygtige kolleger omkring dig. Vi hjælper hinanden i hverdagen, og du kan udvikle dig gennem opgaverne samt relevante kurser og konferencer.
Du får mulighed for at arbejde med forskellige typer af indkøb i en organisation, der varetager samfundskritiske opgaver. I teamet sparrer vi tæt, hjælper hinanden og giver plads til faglig udvikling, blandt andet gennem relevante kurser og konferencer. Vi interesserer os for hinanden, og der er god stemning i teamet. Hos os er trivsel og produktivitet to sider af samme sag.
Din arbejdsplads bliver i Ballerup. Vi prioriterer samarbejdet på arbejdspladsen, og hjemmearbejde kan aftales, når det er foreneligt med opgaverne.
Statens It er med til at skabe fundamentet for en fortsat digitalisering af staten. Det er vores mål at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere og tilbyde en attraktiv arbejdsplads med gode muligheder for faglig udvikling og specialisering.
Vores fokus er at samle driften af mange ministeriers it og høste stordriftsfordelene ved at sammenlægge og standardisere systemer. Hovedopgaverne omfatter drift, support, udvikling og harmonisering af it i staten.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for Indkøb og Licenser, Heidi Aarestrup på tlf. 21 47 10 22, heidi.aarestrup@statens-it.dk, eller specialkonsulent Anne Marie Lindegaard Rosendahl, på tlf. 21 13 59 78, anne.marie.lindegaard.rosendahl@statens-it.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 25. november 2026.
Vi forventer at holde samtaler løbende og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen den 1. februar eller evt. tidligere.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Dette jobopslag fra Statens It er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for Statens It? Slå job op gratis på jajob.dk.
AteaBallerup
Danmarks Tekniske UniversitetKongens Lyngby
RigspolitietBrøndby
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHVFrederiksberg
Statens ItBallerup
Københavns KommuneKøbenhavn NV
AI-assistenten kan tage fejl. Tjek vigtige oplysninger. Skriv til support
Hej! Jeg kan svare på spørgsmål om jajob og søge job. Log ind for hjælp med din profil eller dine ansøgninger.
Tænker…