Emdrup Kirke søger en kirketjener

EMDRUP SOGNS MENIGHEDSR EMDRUP KIRKE

Fra Jobnet

En stilling som kirketjener ved Emdrup Kirke, København er ledig pr. 1. februar 2027 eller hurtigst mulig herefter.

 Stillingen er på 25 timer pr. uge.

Vi søger en imødekommende kollega, som vil være med til at gøre Emdrup Kirke til et indbydende sted for vores mange brugere.

Vi ønsker en person, som vil arbejde med på kirkens visioner. Det er vigtigt, at du har hænderne godt skruet på til de mange praktiske opgaver og kan få lokalerne til at fremstå pæne. Du skal kunne trives i en hverdag med mange jern i ilden, og samtidig være parat til at slippe, hvad du har i hænderne for at tage imod de mennesker, som kommer i kirken – også dem, som har brug for særlig opmærksomhed.

Vi forventer, at du i samarbejde med vores 1. kirketjener tilrettelægger din arbejdsdag og indgår i et godt samarbejde med kirkens øvrige medarbejdere.

Kirketjenerne varetager følgende kerneopgaver:

Rengøring og lettere vedligeholdelse af kirkens lokaler.

Forestår praktiske opgaver ved gudstjenester og andre kirkelige handlinger.

Deltagelse i, samt forberedelse og oprydning til arrangementer, herunder madlavning til en månedlig pastagudstjeneste.

Pasning af udendørsarealer (pt. er snerydning og saltning udliciteret til eksternt firma).

Arbejdstidsplanlægning står den administrative leder for, men sker i samarbejde med begge kirketjenere, så alles ønsker så vidt muligt imødekommes.

Vi er en aktiv menighed med mange aktiviteter for folk i alle aldre. Gudstjenester og aktiviteter er meget velbesøgte. Se mere om kirken og aktiviteterne på www.emdrupkirke.dk Emdrup Kirke har 12 ansatte heraf 2 præster. Sognet har 4.906 indbyggere og er kendetegnet ved naturskønne omgivelser med sin beliggenhed ved Utterslev Mose i udkanten af Københavns Kommune. Der er kun få minutters gang til offentlig transport.

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.

Ansættelse sker ved Emdrup Sogns Menighedsråd, Ved Vigen 7-9, 2400 København NV.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 324.667 – 408.841 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 33.231 kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 1.401 kr. (nutidskroner) pr. år.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kordegn og administrativ leder Christian Riis Bentzen på telefonnummer 39 67 56 18 eller e-mail: crb@km.dk eller 1. kirketjener Cilia Nielson på telefonnummer 30 52 56 18 eller e-mail: cilia@km.dk

Ansøgningen med relevante bilag sendes til på mail til 7065fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 16-11-2026.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted tirsdag den 24-11-2026 om eftermiddagen og aftenen. 

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest. Der er 3 måneders prøvetid ved ansættelsen.

Dette jobopslag fra EMDRUP SOGNS MENIGHEDSR EMDRUP KIRKE er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for EMDRUP SOGNS MENIGHEDSR EMDRUP KIRKE? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (53413412)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra EMDRUP SOGNS MENIGHEDSR EMDRUP KIRKE
Søg på virksomhedens side