Vi søger en sygeplejerske eller social-og sundhedsassistent til vores velfungerende åbne afsnit 174, der brænder for psykiatrien og ønsker at arbejde i et åbent afsnit, hvor samarbejde, udvikling og trivsel er i fokus.
Din kommende kollega siger: ”Jeg er rigtig glad for min arbejdsplads, fordi der altid er en god stemning og fagligheden er høj, så man udvikler sig konstant. Vi arbejder både selvstændigt og i fællesskab, så man føler sig aldrig alene”.
Afsnit 174 er et åbent psykiatrisk afsnit med plads til 20 patienter. Vi modtager mennesker med forskellige psykiske lidelser. Vores patienter bliver visiteret til åbent afsnit og har behov for behandling, omsorg og støtte under indlæggelse. Indlæggelsestiden er individuel, men udskrivelsen planlægges, når det enkelte menneske er i en tilstand, hvor andre fagprofessionelle eller ambulante enheder kan overtage behandlingen.
Du kommer til at arbejde ud fra en Recovery orienteret tilgang med miljøterapeutiske og kognitive metoder. Vi stræber efter at skabe de bedste rammer for både patienter og personale. Hos os er patientinvolvering, venlighed, nysgerrighed, faglighed og samarbejde nøgleord.
Personalegruppen på afsnittet er engageret og med en bred sammensætning af erfaring, alder og baggrund. Vi vægter faglig sparring, udvikling, gode grin og en meningsfuld hverdag.
Vi har stort fokus på et godt arbejdsmiljø. Vi anvender trivselsmålinger systematisk i forhold til at værne om gode betingelser for afsnittets personale. Senest har vi sat fokus på indsatser, som skal forbedre plejepersonalets muligheder for fordybelse og koncentration ved at mindske afbrydelser i arbejdet.
Dine arbejdsopgaver vil omfatte: - Kontaktpersonfunktion for flere patienter
- Udførsel af interventioner relateret til individuelle patient- og behandlingsplaner
- Medicindosering – og administration (Social- og sundhedsassistent med medicinkompetence)
- Samarbejde med kolleger og tværfagligt personale om den enkeltes behandlingsforløb
- Samarbejde med patienters pårørende og netværk
- Samarbejde med ambulante og tværsektorielle aktører for at understøtte sammenhæng i patienters forløb
- Ansvarshavende funktion for sygeplejersker ved lejlighed (når du er klar til det)
- Deltagelse i praktiske opgaver i forhold til den daglige drift i afsnittet
Vi tilbyder: - Introduktion til afsnittet og dine arbejdsopgaver. Du vil blive tilknyttet en mentor i afsnittet
- Et kollegaskab præget af høj faglighed, samarbejde og indbyrdes hjælp
- Løbende kurser ift. konflikthåndtering og deeskalerende teknikker
- Mulighed for sparring og faglig udvikling: Vi prioriterer supervision x 1 ugentligt og daglig faglig sparring som en naturlig del af arbejdet, så vi sammen kan styrke og udvikle den psykiatriske sygepleje
- Fokus på work/life balance: Vi ved at et godt arbejdsliv kræver fleksibilitet. Vores dygtige vagtplanlægger arbejder for at skabe de bedst mulige vagtplaner for os
Vores forventninger til dig: - Du er sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent med dansk autorisation og har interesse for psykiatrisk sygepleje
- Du trives i arbejdet med relationer og kan indgå tæt samarbejde med patienter, pårørende og kolleger
- Du arbejder med respektfuld og tydelig kommunikation, hvor du tilpasser din tilgang til den enkelte patients behov og situation
- Du er fagligt velfunderet og motiveret for at udvikle den faglige kvalitet i sygeplejen
Løn- og ansættelsesvilkår: Stillingen er en fuldtidsstilling. Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.
Afhængigt af uddannelse ansættes du i henhold til overenskomst for;
- ikke-ledende personale på sundhedskartellets område med lønindplacering som sygeplejerske
- social- og sundhedspersonale indgået mellem RLTN og FOA med lønindplacering som social- og sundhedsassistent
Afsnittet er døgndækket og du vil blive planlagt med blandede vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale. Vi tilstræber at medarbejderne planlægges i 2 forskellige vagtlag med faste weekendvagter.
Afsnit 174 ligger på Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup og er en del af Psykiatrisk Center Glostrup, Amager- og Hvidovre Hospital.
Ansøgningsfrist via linket senest d. 19. november 2026. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 48 og 49.
Hvis du har spørgsmål, vil komme og se afsnittet eller ønsker at vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
- Konstitueret oversygeplejerske Susanne Raagaard Troen Sørensen, tlf.: 30 44 91 47
- Specialsygeplejerske på afsnit 174, Camilla Schjeldal, tlf.: 38 64 05 74
- Fra 9 november 2026; Oversygeplejerske Samira Firousi, tlf.: 38 64 05 74
Vi ser frem til at høre fra dig!
Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser.