Pædagogmedhjælpere til Børnehuset Villa Bohème (35 timer ugentligt)

Københavns Kommune

Fra HR-Manager

Vil du være med til at skabe en tryg og inspirerende hverdag for børn i alderen 0-6 år?

Ansættelsen er i Børnehuset Villa Bohème, som er en 0-6 års institution i Bøhmensgade på Amager. Vi har 36 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn, placeret på hver sin etage. Arbejdstiden er mellem kl. 7.00 og 17.00.

Vi ser os som ét hus og hjælper hinanden på tværs. Vi arbejder i mindre grupper, hvilket giver ro og mulighed for fordybelse i leg og aktiviteter.

Vi har et godt arbejdsmiljø og et stærkt arbejdsfællesskab med lavt sygefravær. Vi er sammen om at få dagen og den pædagogiske praksis til at hænge sammen. Vi er glade for at udfordre os selv og prøve nyt sammen.

Du får en grundig introduktion af vores pædagoger til vores tilgang og metoder, blandt andet tryghedscirklen, afstemt pædagogik, rum og læring samt sprogtrappen.

Det er ikke vigtigt, om du har erfaring. Det vigtigste er, at du har mod på at lære sammen med os og vil være med til at udvikle vores praksis til gavn for børnene.

Vi forventer, at du deltager aktivt i hverdagen, tager medansvar for det gode arbejdsmiljø, er mødestabil, fleksibel, ser positivt på hverdagen og synes, det er sjovt at gå på arbejde.

Du skal kunne formulere dig både skriftligt og mundtligt.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

I forbindelse med ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest samt reference.

Arbejdstiden udgør 35 timer om ugen.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Christina Thomsen på 82 56 18 90.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 12. november 2026

Dette jobopslag fra Københavns Kommune er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Københavns Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (64942212)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Københavns Kommune
Søg på virksomhedens side