Kantbukker CNC

NORD-TEK AALBORG ApS

Fra Jobnet

Kantbukker til moderne produktionsvirksomhed i Nørresundby

Er du erfaren inden for kantbukning og pladebearbejdning, og trives du i en produktion med fokus på kvalitet og præcision? Så er det måske dig, vi søger til Nord-tek.

Du vil skulle varetage en centraldel af virksomheden og have et godt overblik.

Vi tilbyder her en stilling, hvor du har mulighed for at vokse med firmaet og på sigt vil der også være mulighed for at få personaleansvar.

Nord-Tek Aalborg ApS er en erfaren og fleksibel underleverandør inden for metalbearbejdning. Vi producerer både små og store serier af simple og komplekse metalemner og hjælper gerne med at omsætte idéer til færdige løsninger. Vi lægger vægt på høj kvalitet, konkurrencedygtige priser samt hurtig og præcis levering.

Hos Nord-tek råder vi over fem kantpressere, hvoraf den ene er fuldt automatiseret med robot. Du bliver en del af et stærkt produktionsteam, hvor du arbejder med opsætning og betjening af CNC-styrede kantpressere. Arbejdet udføres ud fra tekniske tegninger, og du er med til at sikre, at emnerne produceres korrekt i forhold til mål, tolerancer og kvalitetskrav.

 

Arbejdsopgaver

  • Kantbukning af pladeemner
  • Betjening af CNC-styrede kantpressere
  • Opsætning af værktøj og materialer
  • Arbejde ud fra tekniske tegninger
  • Måling og kvalitetskontrol af emner
  • Sikring af høj kvalitet og effektivitet i produktionen
  • Samarbejde med kolleger i produktionen

 

Faglige kvalifikationer

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med kantbukning eller pladebearbejdning
  • Kan læse og forstå tekniske tegninger
  • Har erfaring med CNC-styrede maskiner, hvilket vil være en fordel
  • Har kendskab til måleværktøj og tolerancer
  • Har erfaring fra en produktionsvirksomhed

 

Personlige kvalifikationer

Vi lægger vægt på, at du:

  • Arbejder præcist og kvalitetsbevidst
  • Har et godt humør og en positiv tilgang til arbejdet
  • Er løsningsorienteret
  • Arbejder struktureret og tager ansvar
  • Kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • Kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team
  • Er mødestabil og engageret
  • Er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver

 

Vi tilbyder

  • En spændende stilling i en moderne produktionsvirksomhed
  • Gode kolleger og et uformelt arbejdsmiljø
  • Mulighed for faglig udvikling
  • Løn efter kvalifikationer 

 

Praktiske oplysninger
Arbejdssted: Nørresundby
Opstart: Hurtigst muligt eller efter aftale
Løn: Efter kvalifikationer

 

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Rasmus Clemmensen
Indehaver, Nord-tek
Telefon: +45 98 19 25 33
Direkte: +45 28 86 10 63

Ansøgning og CV sendes til:
✉️ nord-tek@nord-tek.dk

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Vi ser frem til at høre fra dig.

Forside | Nord-Tek

Dette jobopslag fra NORD-TEK AALBORG ApS er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for NORD-TEK AALBORG ApS? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (25015673)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra NORD-TEK AALBORG ApS
Søg på virksomhedens side