Studentermedhjælper til Retsmedicinsk Institut

Københavns Universitet, KU - SUND - TEILUM - Kbh Ø

Fra Jobnet
Retsmedicinsk Institut søger en studentermedhjælper (15 timer/uge). Tiltrædelse 12. januar 2027 eller snarest derefter.

Om Retsmedicinsk Institut
Retsmedicinsk Institut udfører retsmedicinske undersøgelser for samfundet og forsker og underviser på baggrund heraf. Vi har tre retsmedicinske afdelinger der bl.a. understøtter retsvæsenet og andre myndigheder med opgaver indenfor retspatologi (de afdøde), klinisk retsmedicin (de levende), retsgenetik og retskemi – samt en tværgående administrativ stab. Vi er et af landets tre retsmedicinske institutter, og det største og det eneste med en retsgenetisk afdeling, hvorfor vi har ansvaret for alle retslige DNA-undersøgelser i Danmark. Vi arbejder objektivt, neutralt og dokumenterende og efter ISO-standarder, og vi opfatter os selv som en væsentlig garant for retssikkerheden i Danmark for både ofre og sigtede.

Du bliver en del af Retsmedicinsk Instituts stab af specialister

Retsmedicinsk Instituts unikke rolle i samfundet afspejler sig i kompleksiteten af det regelsæt, vi er underlagt. Instituttet er omfattet af universitetets regler, men også af særregler i sundhedsloven og databeskyttelsesloven, ligesom vi skal overholde speciallovgivning, der bl.a. gælder for politi og retsvæsen.

Du vil arbejde under instruktion af instituttets husjurist, der er en del af den stab af specialister, der understøtter instituttets drift og forskning, og bl.a. rådgiver afdelingerne om databeskyttelse, skriver kontrakter og afklarer juridiske spørgsmål inden for det retsmedicinske område.

Du skal hjælpe med følgende opgaver:

  • Søgning i retskilder og litteratur
  • Administrativ støtte og ad hoc registreringsopgaver
Vi forestiller os, at du

  • Er godt i gang med dit studie, men har et perspektiv på i hvert fald 2-3 år før du afslutter din uddannelse
  • Har interesse for databeskyttelse, sundhedsret og retsvæsenet
  • Er nysgerrig og er i stand til selvstændigt at kunne opsøge oplysninger, efter kyndig vejledning
  • Har gode formidlingsevner i skrift og tale
  • Har øje for detaljer og fortrolighed
Personlige kompetencer

  • Du er positiv og empatisk
  • Du er nysgerrig og parat til at forstå ’forretningen’ og de mangeartede opgaver, som Retsmedicinsk Institut løser
  • Du er omhyggelig, serviceminded og i besiddelse af integritet
Vi tilbyder

  • Unik mulighed for at få indsigt i reglerne på det retsmedicinske område
  • Gode kolleger, der hjælper hinanden og skaber et socialt og interessant arbejdsmiljø
  • En dynamisk arbejdsplads i Teilum-bygningen ved Rigshospitalet
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer
  • Gratis personaleparkering og andre personalegoder (fx personaleforening, leje af feriebolig, kunst- og kulturtilbud samt motionstilbud)
Visse arbejdsopgaver på instituttet giver indblik i hændelser, som kan give anledning til psykisk påvirkning. Til håndtering af dette tilbyder instituttet forskellige muligheder for hjælp og støtte, herunder forebyggende indsatser.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker med en ugentlig arbejdstid på gennemsnitligt 15 timer. Arbejdstiden koordineres hen over året, så den passer til dit studie og eksaminer.

Aflønning sker som studerende i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter Organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

Minimumstimelønnen er 145,73, inkl. kvalifikationstillæg for kvalificeret arbejde (1. august 2026-niveau). Du vil blive lønindplaceret på baggrund af tidligere ansættelser

For at blive ansat er det en forudsætning, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelsesinstitution. Ansættelsen udløber så snart du ikke længere er studerende.

Når du skal tilknyttes Københavns Universitet, eller på anden måde have adgang til Københavns Universitets forskning, kan det være påkrævet at gennemgå en baggrundsscreening. Formålet er at værne om Københavns Universitets sikkerhed og forskningsintegritet.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte husjurist Mette Julie Holm-Jensen, tlf. 35 32 72 19 eller e-mail til: mette.holmjensen@sund.ku.dk

Din ansøgning
Send din ansøgning vedlagt CV, bevis for indskrivning på studiet og evt. relevant dokumentation elektronisk via nedenstående link "søg stillingen", så den er os i hænde senest den 14. november 2026

Ansøgere, der indbydes til samtale, vil blive bedt om at medbringe en ny udstedt straffeattest, som kan rekvireres digitalt på www.borger.dk eller afhentes i den lokale borgerservice.



Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Københavns Universitet har etableret en ny fælles administrativ organisering, som fortsat implementeres. Det indebærer løbende forandringer og udvikling af bl.a. arbejdsgange og samarbejdsflader.

Dette jobopslag fra Københavns Universitet er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Københavns Universitet? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29979812)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Københavns Universitet
Søg på virksomhedens side