Afdelingsleder til børnehuset Riiset

Den integrerede institution Riiset

Fra Jobnet
Bliv en del af fællesskabet i Riiset.

Vi søger en afdelingsleder til vores udflytter børnehave. Fire dages arbejdsuge.


Om Riiset

Riiset er en selvejet, integreret institution med en udflytterbørnehave i Fredensborg og en vuggestue i Brønshøj. Vi har en mangfoldig medarbejdergruppe, der spænder fra erfarne kolleger med mange år i huset til nyuddannede pædagoger og herudover en afdelingsleder i hver afdeling. Denne sammensætning er

med til at styrke vores faglige miljø og bidrager til en kultur præget af kollegialt fællesskab og stærke traditioner som f.eks. vores årlige sommerfest i Fredensborg.

Vi er en selvejet daginstitution, hvilket betyder, at vi ikke drives af kommunen, men af en forældrevalgt bestyrelse som også inkluderer en medarbejderrepræsentant. Det giver os en høj grad af frihed, et tæt forældresamarbejde og en fleksibilitet til at forme hverdagen og pædagogikken, så den passer til netop vores børnegruppe og pædagogiske værdier.


Som medarbejder hos os bliver du en del af et fællesskab præget af:

  • tryghed, humor og omsorg i hverdagen
  • høj faglighed og løbende udvikling
  • fleksibilitet og medindflydelse, når det er muligt
  • stærke traditioner og sociale arrangementer


Hvem er du?

  • Du ser børn som kompetente individer med lyst til at lære og lege.
  • Du er nysgerrig på børns intentioner og baggrunden for deres handlinger.
  • Du er fagligt funderet, idérig og kan bevare overblikket i en travl hverdag.
  • Du bidrager med godt humør, åbenhed og lyst til faglig sparring.


Om stillingerne

  • Afdelingsleder. Har ansvar for vores udflytterbørnehave sammen med Souschef Morten og leder Jan
  • En oplagt stilling hvis du gerne vil være leder på sigt.
  • Medansvar for skema planlægning og ferieplanlægning
  • Medansvarlig for tilrettelæggelse af ugeplaner og aktiviteter.
  • Administrative opgaver som sikre at vi er på plads med brand, førstehjælp, Aula kommunikation med mere
  • Stillingerne er i udflytterbørnehaven, men vi møder ind i vuggestuen på Bellahøjvej og slutter dagen samme sted.


Praktisk

Vuggestuen ligger på Bellahøjvej 46 i Brønshøj og rummer 44 børn fordelt på fire stuer. Her er både store fællesarealer, en grøn legeplads og el-ladcykel til ture ud af huset.

Børnehaven holder til i Fredensborg, hvor natur, sø, skov og slot danner rammen for hverdagen. Vi har plads til 44 børn.

Vi kører fra Bellahøj med bus kl. 815 hver dag og er fremme i Fredensborg kl. 9.00. Bussen er retur mandag og fredag kl. 14.30 og tirsdag til torsdag kl. 15.30


Vil du være med?

Send din ansøgning snarest – vi holder samtaler løbende.


Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jan Friis-Andersen, leder på 2170 9554.

Læs mere om os på riiset.dk eller på vores Facebook-side.

Vi glæder os til at høre fra dig 🌟

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex

Dette jobopslag fra Den integrerede institution Riiset er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Den integrerede institution Riiset? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (30798015)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Den integrerede institution Riiset
Søg på virksomhedens side