IT-konsulent med fokus på synshjælpemidler – Kommunikationscenter Region Syddanmark (KRS)

Region Syddanmark

Fra HR-Manager

Vikariat som udekørende IT- og synskonsulent til børn og voksne med synshandicap.

Vil du bruge din IT-faglighed til at gøre digital teknologi tilgængelig for mennesker med nedsat syn? I Synsrådgivningen ved KRS rådgiver vi borgere, pårørende og fagpersoner i de fynske kommuner og Kolding Kommune om digitale synshjælpemidler.

Dine opgaver
Som IT-konsulent arbejder du hands-on med teknologi, der kompenserer for nedsat syn:

  • Afprøvning og konfigurering af synskompenserende hjælpemidler (hardware, software, apps, AI-løsninger m.m.)
  • Kortlægning af borgernes digitale færdigheder og behov for hjælpemidler
  • Undervisning i brug af hjælpemidler, IT, indretning og belysning – typisk i hjem, på uddannelsessteder og arbejdspladser
  • Support, vejledning og undervisning af pårørende og fagpersoner
  • Dokumentation, rapportskrivning og ansøgninger til kommunerne
  • Løbende test af nye løsninger, softwareopdateringer og dialog med leverandører
  • Deltagelse i faglige netværk, både fysisk og virtuelt

Alle løsninger tilpasses individuelt og kan ske i samarbejde med svagsynsoptiker. Pårørende og støttepersoner er omfattet af rådgivningen for at opnå bedst mulige resultat. Målet er, at borgeren kan bruge digital teknologi selvstændigt – også ved alvorlig øjensygdom.

Om dig
Du har en IT-faglig uddannelse eller anden relevant bacheloruddannelse (fx ergo-/fysioterapeut, lærer, pædagog) kombineret med solid IT-erfaring. Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med brugerundervisning, IT-support og opsætning af programmer og udstyr
  • Arbejder systematisk og vidensbaseret og kan bevare overblikket i komplekse IT-løsninger
  • Er nysgerrig på ny teknologi, software og gadgets – og kan omsætte det til praktisk brug for børn og voksne med nedsat syn
  • Trives med selvstændigt arbejde, men søger sparring, når det er nødvendigt
  • Er sprogligt stærk på dansk, både skriftligt og mundtligt, og kan formidle IT i et forståeligt sprog
  • Har lyst til professionel kontakt med mennesker i meget forskellige livssituationer
  • Er serviceorienteret og motiveret for at gøre en konkret forskel med din IT-faglighed

Synsfaglig viden og erfaring med neurologiske skader og rehabilitering er en fordel, men ikke et krav.

Synsrådgivningen og KRS
Du bliver en del af et tværfagligt team med svagsynsoptikere, ergoterapeuter, lærere, specialpædagoger og specialister i blindeteknologi, svagsynsudstyr og software til skole, arbejde, hjem, telefoni og AI. Du vil få sidemandsoplæring og efteruddannelse efter behov.
Vi arbejder selvtilrettelæggende, har høj faglighed og borgeren i centrum. Opgaverne deles på tværs, så ingen opgave kun ligger hos én person – det kræver fleksibilitet, samarbejde og lyst til faglig sparring.
KRS er national VISO-leverandør og arbejder efter Serviceloven og lovgivning om specialundervisning for børn og voksne.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er et tidsbegrænset vikariat på 30 timer ugentligt og placeret i Odense på Heden 11.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og lokalaftaler med forhandlingsberettiget organisation på området.

Region Syddanmark indhenter straffeattest ved alle ansættelser. Ved ansættelse på Socialområdet indhentes også børneattest. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende attester.

Det er en forudsætning, at du har kørekort til personbil.

Tiltrædelse
1. januar 2027

Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag den 16. november 2026, og vi planlægger at afholde samtaler i uge 48.

Send din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og andre relevante bilag via linket ”Søg stillingen”

Har du spørgsmål til stillingen
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Nanette Borges på tlf. 2461 4769 eller på mail nabo@rsyd.dk

Læs mere om Kommunikationscenter Region Syddanmark på hjemmesiden

 

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen konsulent. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Lærer m.fl. ved specialundervisning for børn og voksne (overenskomst 32.34.1) Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startløn for stillinger i Region Syddanmark

Dette jobopslag fra Region Syddanmark er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Region Syddanmark? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29190909)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Region Syddanmark
Søg på virksomhedens side