Ernæringsassistentelev, Regionshospital Nordjylland Hjørring

Region Nordjylland

Fra Talentech

Udforsk din interesse for madlavning, ernæring og sundhed

Er det blevet tid til at få en uddannelse eller overvejer du brancheskift? Og synes du, det er spændende at arbejde med ernæringsrigtig mad, som smager godt? - Så læs med her!

Måske vil du lave noget helt andet, end du plejer. Måske trænger du til forandring fra skolebænken og har brug for at bruge dine hænder. Måske vil du have uddannelsespapirer, der afspejler dine allerede opnåede kompetencer.

Hvis du gerne vil tage en uddannelse men direkte ud og arbejde og få erfaringer, er Ny mesterlære noget for dig.

I Ny mesterlære springer du grundforløbet på erhvervsskolen over, og arbejder praktisk i køkkenet fra dag ét. Du modtager ligeledes løn fra dag ét, og er du over 25 år modtager du voksenelevløn. Du kan starte når som helst, så længe du har en uddannelsesaftale.

 

Uddannelsesforløbet
Ny mesterlæreforløbet varer ½-1 år og tages i stedet for Grundforløbet på skolen.

Ny mesterlæreforløbet afsluttes med en praktisk prøve, der som udgangspunkt afholdes på erhvervsskolen og bedømmes med godkendt/ikke godkendt.

Når du har bestået Ny mesterlæreforløbet, har du adgang til hovedforløbene på skolen.

Hovedforløbet varer 2½-3 år fordelt på 3 eller 4 praktikperioder og 3 skoleperioder.
Den sidste skoleperiode afsluttes med "Svendeprøve for Ernæringsassistenter".

Der er tre måneders prøvetid på uddannelsen til ernæringsassistent.

 

Som elev kommer du til at arbejde med

  • Produktion af store mængder mad, der kombinerer kulinarisk flair med ernæringsmæssig ekspertise.
  • Tilberedning af specialdiæter til patienter med forskellige behov.
  • Bæredygtig kost, hvor der arbejdes med råvareudnyttelse og minimering af madspild.

 

Som elev tilbydes du

  • Støtte og vejledning fra dedikerede elevvejledere.
  • Fællesskab med andre engagerede ernæringsassistentelever.
  • Hyppige elevkaffemøder, hvor vi deler tanker og ideer.
  • Faglige og sociale temadage for eleverne i Regionen på tværs af køkkenerne.

 

Hvem er vi

Du bliver en del af et team på ca. 50 medarbejdere, hvor vi tager os godt af hinanden, og hvor der er plads til forskelligheder. Vi består både af unge og mere erfarne medarbejdere.

️Er du klar til at træde ind i en verden, hvor maden er en del af behandlingen, og hvor ernæring spiller en afgørende rolle for patienterne? Ansøg nu og træd ind i et spændende uddannelsesforløb. Sammen kan vi skabe de bedste smagsoplevelser for vores patienter og hospitalsmedarbejdere.

 

Mødetid

Din arbejdstid er 37 timer om ugen med primære arbejdstider fra kl. 6.30 – 14.00.

 

Arbejdssted

Bispensgade 37, 9800 Hjørring

 

Adgangskrav

  • Ønsker at starte i Ny mesterlære

Du kan også søge elevstillingen hvis:

  • Du er i gang med grundforløb 2
  • Du aktuelt er i skoleoplæring som ernæringsassistentelev

 

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist den 17. novembert 2026, og det forventes, at ansættelsessamtalerne afholdes d. 26. november 2026. Tiltrædelse senest februar 2026 og gerne tidligere.


Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner samt Kost & Ernæringsforbundet. Elever over 25 år aflønnes voksenelevløn.


Kontakt

Ønsker du at vide mere om uddannelsen i køkkenet, kan du kontakte leder Mona Stenskrog på tlf. 9764 1803 eller mail m.stenskrog@rn.dk

 

Vil du gerne vide mere

I nedenstående link kan du læse mere om uddannelse samt hvad en ernæringsassistentelev arbejder med

blivernaeringsassistent.dk/

 

 

 

 

Lønoplysninger
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.

Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.

Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Søg job

Jobdetaljer

Arbejdssted
Regionshospital Nordjylland
Adresse
Bispensgade 37, Hjørring
Afdeling
Køkken og Kantine
Arbejdstid
Fuldtid: 37 timer pr. uge
Varighed
Fastansættelse
Ansøgningsfrist
Tiltrædelse
Salary
Fuldtid: 37 timer pr. uge
Job ID
d5d89171de534fbf89074457b06246fd
Søg job

Kontakt

Navn: Mona Stenskrog
Titel: Afsnitsleder
Telefon: 97641803
E-mail: m.stenskrog@rn.dk

Dette jobopslag fra Region Nordjylland er hentet fra Talentech. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Region Nordjylland? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29190941)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Region Nordjylland
Søg på virksomhedens side