Køkkenmedhjælper til varm produktion på Nordsjællands Hospital

Region Hovedstaden

Fra HR-Manager

Har du interesse for madproduktion, og trives du i et køkken med højt tempo og fokus på kvalitet? Så er du måske vores nye køkkenmedhjælper i den varme produktion i Afdeling for Mad og Ernæring på Nordsjællands Hospital.

Hvem er vi?

Vi er et moderne håndværkskøkken med fokus på kvalitet, gode råvarer og stolthed over det arbejde, vi leverer hver dag. I Afdeling for Mad og Ernæring producerer vi mad til patienter, personale og gæster på Nordsjællands Hospital.

Vi producerer størstedelen af vores produkter selv, og vi arbejder hver dag for at skabe gode madoplevelser med fokus på smag, kvalitet og præsentation. Samtidig vægter vi samarbejde, arbejdsglæde og et godt kollegialt fællesskab højt.

Om stillingen

Vi søger en køkkenmedhjælper til vores varme produktion i et vikariat på 37 timer om ugen i perioden 1. januar 2027 til 31. december 2027. Arbejdstiden ligger primært mellem kl. 6.00 og 13.54, og du indgår i weekendvagt hver 3. weekend.

Du bliver en del af et engageret team, der hver dag producerer varme måltider til hospitalets patienter. Her er kvalitet, fødevaresikkerhed og samarbejde centrale elementer i hverdagen.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Hjælpe med produktion og anretning af varme retter, tilbehør og desserter
  • Portionering og pakning af patientmåltider
  • Opfyldning og lettere køkkenopgaver og rengøring
  • Overholdelse af hygiejne- og egenkontrolprocedurer
  • Bidrage til en effektiv og velfungerende produktion

Arbejdet foregår i et travlt produktionskøkken, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.

Vi søger dig, der

  • Har interesse for mad og køkkenarbejde
  • Gerne har erfaring fra køkken, kantine, storkøkken eller lignende
  • Trives med fysisk arbejde og et højt arbejdstempo
  • Arbejder grundigt og har sans for kvalitet
  • Er mødestabil og ansvarsbevidst
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en god holdspiller
  • Har fokus på god hygiejne og orden
  • Bidrager positivt til samarbejde og arbejdsmiljø

Vi tilbyder

  • Grundig oplæring i arbejdsopgaverne
  • Dygtige og hjælpsomme kolleger
  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, samarbejde og arbejdsglæde
  • En spændende hverdag med mange forskellige opgaver
  • Mulighed for at opnå erfaring fra et stort professionelt produktionskøkken
  • En arbejdsplads i konstant udvikling

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og efter aftale.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset alder, køn, etnisk baggrund eller øvrige personlige forhold.

Nærmere oplysninger og ansøgning

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til produktionsleder Kenneth Løvgreen på telefon 48 29 31 97 på hverdage mellem kl. 9.00 og 12.00.

Stillingen er et tidsbegrænset vikariat fra 1. januar 2027 til 31. december 2027. Ansøgningsfristen er den 13. november 2026 og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 47.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og relevante bilag.

Dette jobopslag fra Region Hovedstaden er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Region Hovedstaden? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29190623)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Region Hovedstaden
Søg på virksomhedens side