Dygtig trivselspædagog til Herningsholmskolen, afd. Holtbjerg

Herning Kommune, Herningsholmskolen

Fra Jobnet
Afdeling Holtbjerg søger en trivselspædagog på fuld tid med tiltrædelse 1. december 2026 eller snarest derefter.

Vi søger en trivselspædagog, der
  • vil indgå aktivt i teamet på Holtbjerg med blik for mange forskellige opgaver
  • har stor lyst til at arbejde med elevernes trivsel i bred forstand blandt tosprogede elever
  • deltager i det daglige trivselsarbejde blandt eleverne i alle klasser
  • gennemfører samtaler med elever
  • er i dialog med forældre og andre fagpersoner
  • samarbejder konstruktivt med kolleger inden for trivselsområdet og andre faggrupper
  • deltager i møder med skolens psykolog og pædagogiske vejleder
  • deltager i - og koordinerer samarbejdsmøder med eksterne samarbejdspartnere
  • samarbejder med Plads til Forskel om den boligsociale helhedsplan ind i skolen
  • bidrager til skolens fokus på fællesskab, faglighed og anerkendelse af forskellighed
  • er rummelig i mødet med elever, forældre og kolleger
  • har gode kommunikationsevner i forhold til elever, forældre, kolleger og ledelse
  • er villig til at dele erfaringer og faglig viden med kolleger og åben for faglig sparring og drøftelser med kolleger
  • bidrager til en venlig og hjertelig omgangstone på skolen
  • medvirke til at skabe trivsel for både børn og voksne
  • indgår i vores grupper af særlige ressourcepersoner

Vi tilbyder
  • en skole med en venlig omgangstone og et stærkt kollegialt fællesskab
  • engagerede kolleger med fokus på fælles ansvar for elevernes trivsel og læring
  • mulighed for sparring gennem kollegialt samarbejde og med vejledere
  • en arbejdsplads, hvor forskellighed ses som en styrke

Om skolen
Herningsholmskolen er centralt placeret i Herning og har samlet ca. 600 elever og omkring 110 ansatte fordelt på to afdelinger. Vi arbejder målrettet på at være én skole med fælles værdier, samtidig med at vi værner om de lokale traditioner og styrker på den enkelte afdeling.
Eleverne fra begge afdelinger samles i udskolingen på afdelingen på Sjællandsgade, og gennem skoleforløbet samarbejder børn og lærere fra begge afdelinger om lang række aktiviteter.
På afdelingen på Sjællandsgade har vi desuden en specialafdeling for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Vi er vi ca. 110 ansatte på skolen fra forskellige faggrupper.

Læs mere om skolen på Herningsholmskolens hjemmeside.

Du er velkommen til at komme og besøge skolen forud for ansøgningsfristen. Der kan aftales besøg, eller du kan få yderligere information ved at kontakte afdelingsleder Mads Løvig på telefon 22 81 67 91.

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 24. november 2026, fra kl. 16.00.

Ansøgningsfrist
Torsdag den 19. november, kl. 12.00.

I Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Klik på SØG STILLINGEN øverst for at søge denne stilling.

 

Dette jobopslag fra Herning Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Herning Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29189919)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Herning Kommune
Søg på virksomhedens side