Chefkonsulent med ansvar for faglig koordinering og udvikling af personaleteamet

Vejle Kommune, Børn og Unge - Økonomi

Fra Jobnet
Bliv den faglige drivkraft, der sikrer stærk og sammenhængende rådgivning til lederne i Børn og Unge, Vejle Kommune

Om jobbet
Vil du være med til at løfte kvaliteten i vores rådgivning?

I Børn og Unge arbejder vi hver dag for at skabe de bedste rammer for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Det kræver dygtige ledere på vores skoler, institutioner og i staben. Derfor har vi et stærkt personaleteam, som understøtter lederne i håndteringen af personalejura, personaleledelse og vanskelige personalesager.

Vi søger en chefkonsulent, som har lyst til at stå i spidsen for den faglige udvikling af personaleteamet og være den centrale sparringspartner i nogle af de mest komplekse personalefaglige problemstillinger.

Som chefkonsulent bliver din vigtigste opgave at sikre, at personaleteamet arbejder ensartet, koordineret og med høj faglig kvalitet. Samtidig skal du være med til at skabe en sammenhængende oplevelse for lederne i Børn og Unge, så de oplever kvalificeret rådgivning og vejledning gennem hele forløbet - fra den første sparring til sagen er afsluttet.

En central rolle i Børn og Unge
Du bliver faglig leder for et stærkt personaleteam bestående af personaleassistenter, personalekonsulenter, en forhandlingskonsulent og en personalejurist.

Personaleledelsen ligger hos chefen for Personale og Økonomi. Din opgave er at sætte den faglige retning, koordinere opgaverne og understøtte udviklingen af teamets kompetencer og opgaveløsning.

Omkring 70 % af din tid vil være rettet mod faglig sparring, vejledning, koordinering og udvikling af teamet. De resterende 30 % vil du selv arbejde med de mest komplekse og principielle personalesager og i travle perioder almindelige driftsopgaver.

Dine vigtigste opgaver vil være at
  • koordinere og prioritere personaleteamets opgaver
  • sikre en sammenhængende og ensartet rådgivning til ledere på tværs af Børn og Unge
  • være faglig sparringspartner for personalekonsulenterne
  • understøtte teamet i håndteringen af komplekse og principielle personalesager
  • bidrage til udviklingen af den faglige kvalitet i teamets ydelser
  • rådgive ledere i særligt vanskelige personalesager
  • fortolke lovgivning, overenskomster og øvrige regler på personaleområdet
  • føre dialog og forhandle med faglige organisationer
  • udvikle arbejdsgange, værktøjer og fælles standarder på personaleområdet
  • bidrage til videndeling og kompetenceudvikling i personaleteamet
  • medvirke til at løse teamets opgaver i travle perioder

Vores ønsker til dig:
  • Du har en lang videregående uddannelse, eksempelvis cand.jur. eller lignende
  • Du har solid erfaring med personalejura og personalehåndtering i den offentlige sektor
  • Du har erfaring med rådgivning og sparring af ledere
  • Du har blik for helheder og kan skabe struktur og retning i komplekse opgaver
  • Du har lyst til at koordinere og udvikle et fagligt stærkt team
  • Du trives med at være den faglige specialist, som andre søger råd hos
  • Du har erfaring med dialog og samarbejde med faglige organisationer

Det personlige er mindst lige så vigtigt
Vi lægger stor vægt på dine personlige egenskaber. Du er fagligt stærk, men også venlig, imødekommende og opsøgende. Du møder andre med respekt og nysgerrighed og har en naturlig lyst til at hjælpe kolleger og ledere med at finde gode løsninger. Du er sikker i din rådgivning, men er også optaget af at finde fælles gode løsninger.

Om os
Personaleteamet er en del af staben, hvor vi brænder for at løse vores opgaver med høj kvalitet. Vi stræber efter det gode arbejdsmiljø i en flad organisation, hvor der er gode muligheder for samarbejde og sparring med kolleger. Derudover stræber vi efter at være en forvaltning med høje ambitioner, god ledelse og motiverede medarbejdere, der hver dag er med til at gøre en synlig forskel for børn, unge og familier i Vejle Kommune.

Personaleteamet består af personaleassistenter, personalekonsulenter, en forhandlingskonsulent, en personalejurist og en chefkonsulent. Sammen understøtter vi ledere på tværs af hele Børn og Unge og bidrager til, at de kan lykkes med deres ledelsesopgave.

Vi tilbyder dig
Hos os får du mulighed for at præge, hvordan vi som forvaltning understøtter ledere på tværs af dagtilbud, skoler, specialområdet og staben. Der er højt til loftet, stor frihed til at påvirke arbejdsgangene og kort vej fra idé til handling. Samtidig får du en bred og varieret opgaveportefølje og adgang til stærk sparring fra både kolleger, chefer i Børn og Unge samt Vejle Kommunes centrale HR-afdeling.

Ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Den 15. november 2026.

Samtaler forventes afholdt
1. samtale: Den 20. november 2026.
2. samtale: Den 25. november 2026.

Har du lyst til at vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Line Berner, hvis du har lyst til at høre mere om stillingen. Send gerne en sms på tlf. 2328 9339, at du gerne vil ringes op.

Læs mere om os og mød vores medarbejdere: Job med børn - Vejle Kommune

Oplysning om startløn
Ansættelse sker efter overenskomst for akademikere ansat i kommuner, § 3-6 om lønfastsættelse. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er 53.926 kr. / ligger i intervallet 53.926 – 60.325 kr. afhængig af anciennitet. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

Dette jobopslag fra Vejle Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Vejle Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29189900)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Vejle Kommune
Søg på virksomhedens side