Ergoterapeut med psykiatrisk erfaring søges til Holmstrupgård – Enggården/Folden - 37 timer/uge med tiltrædelse den 1. januar 2027

Region Midtjylland

Fra Jobnet

Holmstrupgård, afdeling Enggården/Folden, søger en engageret og fagligt velfunderet ergoterapeut med erfaring inden for psykiatrien til en spændende stilling, hvor du får mulighed for at gøre en betydningsfuld forskel for unge i komplekse og sårbare livssituationer.

Om stillingen

Hverdagen på Enggården/Folden handler om at støtte de unge i at etablere en meningsfuld dagsstruktur, styrke deres mestringsevne og skabe grundlag for positiv udvikling.

Dine arbejdsopgaver vil foregå både på Enggården og i Folden og vil veksle mellem miljøterapeutisk arbejde i afdelingen og udgående indsatser i de unges hjem. Du skal derfor trives i en varieret hverdag, hvor relationsarbejde, faglighed og fleksibilitet går hånd i hånd.

Du bliver fast kontaktperson for flere unge og indgår samtidig i et tværfagligt specialteam omkring den samlede ungegruppe.

Som kontaktperson får du blandt andet ansvar for:

  • Regelmæssige samtaler med de unge med fokus på trivsel, udvikling og individuelle mål.
  • Samarbejde med forældre og afholdelse af forældresamtaler.
  • Løbende evaluering og systematisk dokumentation af behandlingsindsatsen.
  • Udarbejdelse af statusbeskrivelser og opfølgning på de unges udvikling gennem hele forløbet.

Vi tilbyder

Hos os bliver du en del af et specialiseret behandlingsmiljø, hvor den faglige kvalitet og den individuelle tilgang til den enkelte unge er i centrum.

Vi tilbyder dig:

  • Et meningsfuldt og fagligt udfordrende arbejde med sårbare unge, der har behov for struktur, stabilitet og forudsigelighed.
  • Mulighed for at indgå i et højt specialiseret og individuelt tilrettelagt behandlingsarbejde, hvor fleksibilitet og autenticitet vægtes højt.
  • En engageret personalegruppe med lyst til faglig udvikling og fælles refleksion.
  • Du vil få ansvar for aktivitetsmoduler i Enggården.
  • En organisation, hvor dine faglige perspektiver og input bliver værdsat og inddraget i udviklingen af praksis.
  • Deltagelse i supervision, faglig sparring, behandlingskonferencer og personalemøder med fokus på at kvalificere og udvikle behandlingsindsatsen.
  • En aktiv personaleforening, der bidrager til fællesskab og trivsel.

Vi søger dig, der

  • Er uddannet ergoterapeut og har erfaring med unge og deres familier i komplekse forløb.
  • Har viden om og erfaring med unge med isolationsproblematikker og skolevægring.
  • Har erfaring med unge med psykiatriske vanskeligheder og kan omsætte din faglige viden til konkrete indsatser i praksis.
  • Har erfaring med forældresamarbejde, herunder forældresamtaler, vejledning og faglig sparring.
  • Har motivationen og vedholdenheden til at støtte og motivere unge og deres familier – også når udviklingen er langsom, og motivationen er begrænset.
  • Arbejder loyalt inden for fælles aftaler, strukturer og faglige retningslinjer.
  • Kan forene personlig autenticitet med en professionel tilgang og et vedvarende fokus på faglig udvikling.
  • Arbejder struktureret og præcist med skriftlig dokumentation af behandlingsindsatsen.
  • Har erfaring med IT og digitale dokumentationssystemer.
  • Har kørekort til personbil.

Vil du være med til at gøre en forskel?

Vi tror på, at trivsel blandt både unge og medarbejdere forudsætter høj faglighed, tydelige rammer og stærke relationer. Med afsæt i en miljøterapeutisk tilgang arbejder vi målrettet på at skabe en balance mellem struktur og relation, så den enkelte unge får de bedst mulige betingelser for udvikling.

Vi søger en kollega, der ønsker at bidrage aktivt til et fagligt stærkt miljø, hvor relationer, struktur og individuelt tilrettelagte indsatser er afgørende for de unges udvikling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du med din faglighed og erfaring kan bidrage til arbejdet på Enggården/Folden.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Morten Bo Larsen Hove på tlf. 21201339 eller morlas@rm.dk

Der stilles krav om tilfredsstillende børne- og straffeattest.
Vi opfordrer alle interesserede – uanset personlig baggrund – til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger:

Ansøgningsfrist: 18. november 2026.

Samtaler: Forventes afholdt i uge 48, 2026.

Tiltrædelse: 1. januar 2027.

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Dette jobopslag fra Region Midtjylland er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Region Midtjylland? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29190925)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Region Midtjylland
Søg på virksomhedens side