Klassepædagog søges snarest til SFO på Solbjergskolen.

Aarhus Kommune

Fra HR-Manager

SFO på Solbjergskolen søger en klassepædagog snarest. Det drejer sig om en pædagog til en 1. klasse. Som klassepædagog er du den gennemgående medarbejder i klassen, så du har en vigtig rolle med opgaver både i undervisningen og i SFO. Vores SFO er delt op afdelingsmæssigt, så 0. og 1. klasse børnene er tilknyttet det område, vi kalder Alfa, mens 2. og 3. klasserne er i Omega. Der er ca. 200 børn indmeldt i SFO i hver afdeling.

 

Vi søger en pædagog, som:

  • Er nærværende overfor det enkelte barn, du kan stå fast og håndtere børn med forskellige ressourcer og udfordringer
  • Har specifik viden og interesse for naturfænomener og kan omsætte det i arbejdet med de yngste skolebørn
  • Er god til skak og kan indgå i vores skoleskakteam
  • Har livredderbevis
  • Er med til at fremme den pædagogiske udvikling i indskolingen på Solbjergskolen

 

Du kan forvente:

  • En levende og lokal forankret skole
  • En mangfoldig personalegruppe, der består af mænd og kvinder i ”alle” aldre
  • Ledelse tæt på med høj grad af tillid til den enkelte
  • En positiv og deltagende forældrekreds

 

Der er tale om en stilling på 37 t/u.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fritidspædagogisk leder Jacob Zacho-Broe (2496 4262) eller SFO-leder Berthe Ørndrup (3052 2534). Vi skal have din ansøgning inkl. cv og eksamensbevis senest onsdag d. 11. november 2026 kl. 12 og vi afholder samtaler uge 47.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 

Dette jobopslag fra Aarhus Kommune er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Aarhus Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (55133018)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Aarhus Kommune
Søg på virksomhedens side