Pædagogmedhjælper til børnehaven i Transformeren

Københavns Kommune

Fra HR-Manager

Vi søger en kollega til børnehaven, som vil deltage i arbejdet med at danne relationer og være medskaber af et godt arbejdsfællesskab.

Transformeren har ca. 108 skønne, livlige og herlige børn. Transformeren ligger på Enghave Plads midt på Vesterbro. Vi har tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. På skift tager børnehavegrupperne afsted til vores udflytterafdeling i Ørholm i en rotation (en måned hjemme og to måneder i Ørholm). Vi er ude i al slags vejr og bruger aktivt naturen i det pædagogiske arbejde.

Vi forventer, at vores nye medarbejder er stærk ift. at

  • skabe trygge rammer for børn
  • have en aktiv, anerkendende og tydelig tilgang til børn
  • kunne samarbejde om at skabe gode udviklingsmuligheder for børn og gerne med natur som hjælp
  • være ret fleksibel og helt parat til at møde en omskiftelig hverdag – samtidig skal du også trives med gentagelser og rutiner
  • være aktiv, engageret og nysgerrig i det pædagogiske arbejde og byder ind med stort og småt
  • have blik for det enkelte barn såvel som for hele børnegruppen
  • være psykisk og fysisk robust og kunne håndtere en omskiftelig hverdag.

Vi tilbyder

  • dygtige medarbejdere, som hjælper og støtter
  • høj faglighed
  • at du bliver mødt anerkendende og med respekt for det, du kan
  • opbakning til sjove og skøre ideer, der skaber glæde og fest i huset.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 35 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. december 2026 eller før, hvis muligt. Ansættelsesområdet er Københavns Kommunes børne- og ungdomsforvaltning. Du bliver ansat i Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge E/Børnefortællingen, som består af syv enheder på 0-6-års området i enheden Transformeren, som ligger på Enghave Plads 27. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Ønsker du yderligere oplysninger vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Anders Zeuthen Nielsen på 24 63 48 58.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest lørdag den 14. november 2026
Vi holder ansættelsessamtalerne løbende.

Dette jobopslag fra Københavns Kommune er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Københavns Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (64942212)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Københavns Kommune
Søg på virksomhedens side