Vil du være en del af et nathold i udvikling?

Svendborg Kommune

Fra Emply

Vi søger en social- og sundhedshjælper og en social- og sundhedsassistent til faste stillinger på vores udekørende nathold i Svendborg Kommune med tiltrædelse 1. januar 2027 eller efter aftale.

 

Trives du med ansvar, selvstændighed og høj faglighed – og vil du samtidig være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi løbende er nysgerrige på, hvordan vi kan skabe de bedst mulige rammer for både medarbejdere og borgere?

Så er du måske en af vores nye kollegaer.

 

På natholdet får du mulighed for at bruge hele din faglighed. Du møder både kendte, planlagte opgaver og situationer, der kræver, at du kan observere, vurdere, prioritere og handle.

Du arbejder selvstændigt, men du står ikke alene. Vi arbejder som ét hold og bruger aktivt hinandens forskellige fagligheder.

 

Forskellige fagligheder – samme hold

På natholdet løser vi opgaverne sammen, men bidrager med forskellige kompetencer.

Som social- og sundhedshjælper bruger du blandt andet din faglighed til at observere ændringer hos borgeren, skabe tryghed og yde pleje og omsorg. Du er ofte den, der kommer helt tæt på borgeren, og dine observationer er vigtige for den videre indsats.

Som social- og sundhedsassistent får du mulighed for at bruge dine sundhedsfaglige kompetencer og foretage selvstændige faglige vurderinger. Du skal kunne prioritere, handle på ændringer og være med til at sikre den rette faglige indsats, når der opstår noget uventet.

Fælles for begge funktioner er, at du skal kunne arbejde selvstændigt, tage ansvar og samtidig vide, hvornår du skal række ud efter en kollega eller en anden faglighed.

 

Om jobbet

Som en del af det udekørende nathold kommer du i borgernes eget hjem og møder mennesker med meget forskellige behov. Det kræver faglighed, selvstændighed og evnen til at skabe ro og tryghed – også når natten ikke går helt som planlagt.

Du får et tæt samarbejde med dine kollegaer på natholdet samt sygeplejerskerne i den udekørende sygepleje, som også er på arbejde om natten.

Hos os er arbejdsmiljøet lige så vigtigt som fagligheden. Vi tror på, at høj kvalitet skabes gennem psykologisk tryghed, gensidig respekt og et stærkt kollegialt fællesskab.

Vi forventer ikke, at du kan alt. Til gengæld forventer vi, at du er nysgerrig, tager ansvar og tør spørge, når du er i tvivl.

 

Vi har fokus på et bæredygtigt arbejdsliv – også om natten

Natarbejde stiller særlige krav, og derfor har vi løbende fokus på, hvordan vi kan skabe gode arbejdsvilkår for vores medarbejdere.

 

Fra december afprøver vi derfor et nyt grundrul i en periode på to måneder, hvor vagterne som udgangspunkt ligger i blokke på 2 eller 3 nattevagter i træk.

Afprøvningen er en del af vores løbende arbejde med at skabe en god balance mellem drift, kontinuitet og hensynet til medarbejdernes arbejdsmiljø. Efter de to måneder evaluerer vi rullet sammen og tager stilling til den fremtidige tilrettelæggelse.

For os handler et godt arbejdsmiljø ikke om, at tingene altid skal være, som de plejer. Vi vil gerne være nysgerrige på, om vi kan gøre noget bedre.

 

Vi søger dig, der

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent
  • Har kørekort
  • Trives med natarbejde, selvstændighed og ansvar
  • Kan bevare roen og overblikket i uforudsete situationer
  • Er nysgerrig, engageret og fagligt bevidst
  • Tør spørge, når du er i tvivl, og række ud efter hjælp, når situationen kræver det
  • Kommunikerer tydeligt og respektfuldt
  • Er mødestabil og bidrager positivt til arbejdsfællesskabet
  • Har flair for dokumentation og IT
  • Har lyst til at bidrage til en kultur, hvor vi hjælper hinanden, lærer af hinanden og spiller hinanden gode

 

Om os:

Hos os bliver du en del af et nathold, hvor faglighed og arbejdsglæde går hånd i hånd. Vi prioriterer psykologisk tryghed, en synlig ledelse, tæt tværfagligt samarbejde og en kultur, hvor vi hjælper hinanden og spiller hinanden gode. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes sammen, og at et godt arbejdsmiljø er fundamentet for god pleje.

 

Vi tilbyder:

  • En grundig introduktion med mentorordning og oplæring ved erfarne kolleger
  • En sektion med god struktur, planlægning og et sundt arbejdsmiljø
  • Et dynamisk arbejdssted med spændende og afvekslende opgaver
  • Gode muligheder for faglig udvikling
  • Et stærkt kollegialt fællesskab og et tæt tværfagligt samarbejde
  • En planlagt vagtdækning, hvor den rette faglighed altid er til stede, når der er brug for den.

 

Ældreområdet
Når du arbejder på ældreområdet, møder du bag hver enkelt dør et unikt menneske. Et menneske, du gør en forskel for. Hos os har du frihed til at møde netop dét menneske – måske i en lille snak, i en svær stund eller med en hjælpende hånd.

Vi har ikke én færdig opskrift på det gode ældre liv, fordi vi hylder forskelligheden. Til gengæld gør vi os umage med altid at møde det enkelte menneske med værdighed, respekt og høj faglighed

Vi skaber de bedste rammer for, at du kan udføre dit arbejde godt og meningsfuldt, og vi har samtidig høje forventninger til din faglighed. Hos os får du mulighed for at bruge dine kompetencer og udvikle dem yderligere.

 

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.


Løn og ansættelse:

Stillingerne er fastansættelse fra den 1. januar 2027 eller efter aftale.

Stillingene er på 37 timer pr. måned eller efter aftale.

 

Arbejdsstedet er; Fåborgvej 64, 5700 Svendborg

 

I Svendborg Kommune ligger lønnen for denne type stilling typisk mellem disse intervaller pr. måned ved fuldtidsansættelse.

Social- og sundhedsassistenter: 35.268 og 45.496

Social- og sundhedshjælpere: 33.160 og 41.943

Lønnen er inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og faste tillæg. Der kan desuden være arbejdstidsbestemte tillæg og andre særydelser. Det er vigtigt at bemærke, at din konkrete løn fastsættes ud fra din erfaring, anciennitet og kompetencer og aftales ved forhandling med den relevante faglige organisation.

 

Der skal afleveres en privat straffeattest ved ansættelse i stillingen.

 

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

 

Ansøgningsfrist: 

Ansøgningsfristen er den 24. november 2026

Der planlægges ansættelsessamtaler mandag den 27. november 2026. 

 

Yderligere information og ansættelsessamtaler

Vi står over for en organisatorisk ændring pr. 1. januar 2027, hvor Natholdet får ny ledelsesmæssig forankring.

Har du spørgsmål til stillingen eller den kommende organisering, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret sektionsleder Anne Hasseltoft på telefon 2479 6103.

 

Ansættelsessamtalerne afholdes af sektionsleder Dorte Pihl, som pr. 1. januar 2027 overtager ledelsesansvaret for Natholdet.

 Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Dette jobopslag fra Svendborg Kommune er hentet fra Emply. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Svendborg Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29189730)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Svendborg Kommune
Søg på virksomhedens side