Studentermedhjælper til kommunikationsopgaver ved Folkesundhed Aarhus

Aarhus Kommune

Fra HR-Manager

Om jobbet:
Drømmer du om et fleksibelt studiejob, hvor du får mulighed for at afprøve forskellige grene af kommunikationsfaget? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.

Folkesundhed Aarhus søger en studentermedhjælper til et barselsvikariat, da vores kommunikationsmedarbejder går på barsel. Opstart er den 1/12 2026. 

Folkesundhed Aarhus består af fem afdelinger. Du arbejder ud fra afdelingen i FrydenlundHUSET og bevæger dig rundt i de andre afdelinger efter behov. Eksempelvis til møder. Det betyder også, at opgaverne kommer fra kollegaer som fysisk sidder sammen med dig, men også nogle som sidder fysisk i andre afdelinger. 

Som studentermedhjælper hos os får du et stort ansvar for alle Folkesundhed Aarhus’ kommunikationsaktiviteter på tværs af interne og eksterne kanaler. Opgaverne spænder bredt, og fælles for dem alle er, at de skal hjælpe vores mange gode sundhedstilbud ud over rampen. Opgaverne centrerer sig over-ordnet set omkring rekruttering til tilbuddene, og det kræver kommunikations til både borgere, interne og eksterne samarbejdspartnere og andre interessenter.

Du skal arbejde selvstændigt og stå stærkt i din faglighed, da der ikke er andre kommunikationsfaglige i afdelingen. Til gengæld er der masser af flinke kollegaer med andre fagligheder, og I skal i fællesskab nå frem til den mest effektive og fagligt funderede kommunikation. 

Du vil som udgangspunkt møde ind i vores afdeling i FrydenlundHUSET i Aarhus V. Vi er dog flek-sible i forhold til at tilpasse arbejdstid og sted til dit studie, så der vil også være mulighed for hjemmearbejdsdage.

Dine primære opgaver vil være: 
•    Produktion og publicering af opslag på sociale medier (primært Facebook). Der kan i nogle tilælde også være tale om metaannoncering.
•    Produktion og publicering af indhold på Aarhus Kommunes intranet
•    Opdatering og udvikling af indhold på hjemmesider
•    Opdatere og producere grafiske produkter i primært Canva og InDesign
•    Vedligeholde alle Folkesundhed Aarhus’ tilbud på platformen sundhed.dk
•    Bestille grafiske materialer ved trykkeri

Vi lægger vægt på, at du:
•    Er i gang med en kommunikationsfaglig uddannelse på bachelorniveau og har min. 1 år tilbage af din uddannelse
•    Kan arbejde selvstændigt med alle typer af kommunikationsopgaver
•    Kan samarbejde med mange forskellige mennesker, som kan have andre holdninger til kommunikationsindholdet
•    Trives med at have travlt og samtidig er god til at strukturere din tid
•    Arbejder hjemmevant i Canva og InDesign
•    Er motiveret for at lære nyt – eksempelvis nye programmer
•    Er tryg ved at bringe din faglighed i spil, så du kan kvalificere og udfordre kommunikationsideer fra kollegaer og ledere

Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder:
•    Et alsidigt og fleksibelt studiejob
•    Et rart arbejdsmiljø med søde kollegaer og ledere

Om afdelingen:
Folkesundhed Aarhus er en del af Aarhus Kommune, og vi tilbyder gratis sundhedstilbud til aarhusianerne. Vi har et mål om at hjælpe aarhusianerne til mere sundhed og trivsel i hverdagen og om at mindske den sociale ulighed i sundhed. Vi er med til at understøtte, at Aarhus skal være en by, hvor alle borgere trives, er sunde og hvor fællesskaber er for alle. 

Folkesundhed Aarhus består af fem afdelinger, og medarbejdergruppen besidder en lang række forskellige fagligheder. I alle afdelinger er der stærke, tværfaglige miljøer, hvor vi bidrager med forskellige perspektiver på kerneopgaven. 

Vi vægter det kollegiale samarbejde og fællesskab højt, og arbejder aktivt for det gode og trygge arbejdsmiljø. 

Læs mere om Folkesundhed Aarhus’ afdelinger her.


Løn og ansættelsesvilkår: 
Stillingen ønskes tiltrådt senest 1/12 2026 og forventes at løbe frem til midten af 4. kvartal 2027. Du får nærmere besked om slutdato undervejs i ansættelsen.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Din arbejdsplads bliver primært i Folkesundhed Aarhus i FrydenlundHUSET, med direkte reference til leder Katja Gaard Jønsson. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at deltage i møder i andre af Folkesundhed Aarhus’ afdelinger eller på Rådhuset. Det kan også være en mulighed med enkelte hjemmearbejdsdage.

Ugentligt timeantal: 10 timer om ugen, hvilket dog i perioder kan variere. Arbejdstiden er primært i dagtimerne (08:00-15:30) på hverdage, dog kan der ved hjemmearbejde godt arbejdes aften/weekend. 


Hvis du vil vide mere: 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kommunikationsmedarbejder Beatrice Gamborg på telefon 41 85 73 75 eller mail gabe@aarhus.dk


Ansøgning: 
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Ansøgningsfristen er den 12/11 2026. Bliver du indkaldt til samtale, får du som udgangspunkt besked den 16/11.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 17/11 2026 i tidsrummet kl. 8-15. 

   

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. 

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. 

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Dette jobopslag fra Aarhus Kommune er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Aarhus Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (55133018)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Aarhus Kommune
Søg på virksomhedens side