Maskinsnedker søges ved Viborg

JobTeam Viborg V. Rikke Heuer

Fra Jobnet

Er du vant til at arbejde med træ, maskiner og kvalitetskontrol? Trives du med ansvar og kan du holde fokus på detaljerne, når produktionen kører?

Vi søger en medarbejder til en veldrevet produktionsvirksomhed ved Viborg, hvor kvalitet og godt håndværk er afgørende for det færdige produkt.

Du får en central rolle i produktionen med ansvar for betjening og opsætning af virksomhedens Kehler-høvl. Samtidig følger du kvaliteten tæt og sikrer, at de producerede emner lever op til de høje standarder.

Der er tale om et job med stor selvstændighed, hvor du bliver en del af et erfarent team, som hjælper hinanden og tager fælles ansvar for dagens opgaver.


Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:

  • Opsætning og betjening af CNC-styrede maskiner, primært Kehler-høvl

  • Løbende kvalitetskontrol

  • Let vedligeholdelse og rengøring af maskiner, så den spiller!

  • Medvirke til et stabilt og effektivt flow i produktionen

  • Bidrage til den daglige drift og løse øvrige produktionsopgaver efter behov


Mere om stillingen

Virksomheden tilbyder

  • Fast job i en sund og veldrevet virksomhed med ordrebogen i orden

  • Løn, pension og tillæg efter Industri-, Træ- og Møbeloverenskomsten samt personlig kvalifikationsløn

  • Grundig oplæring, så du bliver fortrolig med maskinerne og arbejdsopgaverne

  • En hverdag med ansvar, struktur og ordnede forhold

  • Dygtige kolleger, der hjælper hinanden og arbejder som et hold

  • En arbejdsplads, hvor kvalitet og godt håndværk bliver taget seriøst

  • Gode muligheder for at udvikle dig i takt med opgaverne


Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra produktion, træindustri, CNC-bearbejdning eller lignende

  • Gerne er uddannet maskinsnedker, men erfaring vægtes højere end uddannelse

  • Er vant til at arbejde med maskiner og har teknisk forståelse

  • Kan læse arbejdstegninger og omsætte dem til praktisk arbejde

  • Har fokus på kvalitet og detaljer i det, du laver

  • Tager ansvar og arbejder selvstændigt i din hverdag

  • Trives med faste rutiner og en struktureret produktion

  • Møder til tiden og ser værdien i et godt samarbejde


Ansøgning

Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at give os et kald.

Send dit CV på viborg-u@jobteam.dk. Vi holder løbende samtaler og stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet.


💡 ANSÆTTELSE GENNEM JOBTEAM VIBORG

Vi rekrutterer på vegne af virksomheden.

  • Løn og ansættelsesvilkår er 100% som ved direkte ansættelse

  • Vi har besøgt virksomheden og kender både opgaver og arbejdsmiljø

  • Vi matcher dig med en virksomhed, hvor både faglighed og trivsel passer

  • Du er anonym, indtil du selv er klar til at gå videre

Dette jobopslag fra JobTeam Viborg V. Rikke Heuer er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for JobTeam Viborg V. Rikke Heuer? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (26328330)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra JobTeam Viborg V. Rikke Heuer
Søg på virksomhedens side