Pædagog til Paradisbakkeskolens SFO
Bornholms RegionskommuneNexø
Bornholms Regionskommune, Afd. Åvangsskolens gruppe 1/SFO
Vil du gøre en forskel for børn og bidrage til udviklingen af vores pædagogiske praksis?
Vi søger en uddannet pædagog til en kombinationsstilling med opgaver på Åvangsskolens 2. årgang og i SFOen Åstedet. Stillingen knytter sig primært til skolens specialklasserække, Fokusklasserne.
Vi leder efter dig, der er optaget af børns trivsel og udvikling, og som kan omsætte din pædagogiske faglighed til handling i hverdagen. Du skal kunne skabe gode relationer, understøtte børns deltagelse i fællesskaber og samarbejde med kolleger om at skabe rum med udgangspunkt i børnenes behov.
På Åvangsskolen møder vi børn med positive forventninger og blik for deres muligheder. Vi arbejder for en hverdag med plads til leg, aktiviteter, læring og fordybelse, hvor børnene oplever at høre til og får mulighed for at udvikle sig.
Vi er en arbejdsplads i udvikling, hvor medarbejdernes faglige perspektiver skal bringes i spil. Vi forventer, at du bidrager til samarbejdet, stiller spørgsmål til vores praksis og tager medansvar for at udvikle den.
Du skal både kunne lytte til andre og selv byde ind med dine faglige vurderinger.
Om skolen
Åvangsskolen har cirka 425 elever fra 0.-9. klasse og en SFO, Åstedet, med cirka 135 børn. Desuden har vi fokusklasserne med op til 8 elever pr. årgang.
Vi lægger vægt på gode relationer, et forpligtende samarbejde og en fælles tilgang til børnene. Vi har forventninger til hinanden og hjælper hinanden med at løse de opgaver, vi står med. Det kræver, at vi er åbne om vores faglige overvejelser og kan drøfte både det, der fungerer, og det, vi har brug for at gøre anderledes.
Skolen er i gang med at udvikle Fokusklasserne, der først er fuldt implementeret dette skoleår. I den forbindelse skal der også etableres et pædagogisk miljø i Åstedet for de børn, der er tilknyttet tilbuddet. Det giver nye opgaver og behov for at udvikle vores pædagogiske rammer og samarbejde.
Om stillingen
Stillingen er en kombinationsstilling med pædagogiske støtteopgaver på 2. årgang - herunder primært i fokusklassen - og timer i Åstedet.
Du skal kunne arbejde med børnenes trivsel og deltagelse både i skoledagen og i fritidsdelen. Det indebærer blandt andet at skabe trygge relationer, understøtte børnenes samspil og tilpasse den pædagogiske indsats til forskellige behov.
Du bliver en del af et tværprofessionelt samarbejde, hvor dialogen mellem lærere og pædagoger er vigtig. Vi forventer, at du bidrager aktivt til planlægning, refleksion og udvikling af den fælles praksis.
Vi søger en pædagog, der:
Vi forventer ikke, at du har svar på alt. Til gengæld forventer vi, at du deltager i de faglige drøftelser, tager ansvar for din del af opgaven og er med til at finde løsninger, når noget skal udvikles eller ændres.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte os og aftale et besøg, hvis du vil høre mere om stillingen og møde os på Åvangsskolen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
Ansøgningsfrist
18-11-2026
Samtaletidspunkt
foregår løbende
Ansættelsesdato
01-01-2027
Kontaktperson
skoleleder
Andreas Grosbøll
56923153 / 21196601
Arbejdssted
Afd. Åvangsskolens gruppe 1/SFO
Merkurvej 12, 3700 Rønne
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.
Dette jobopslag fra Bornholms Regionskommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for Bornholms Regionskommune? Slå job op gratis på jajob.dk.
Bornholms RegionskommuneNexø
Bornholms RegionskommuneAakirkeby
Rudersdal KommuneHolte
Frederiksberg KommuneFrederiksberg C
Gladsaxe KommuneSøborg
Greve KommuneGreve
AI-assistenten kan tage fejl. Tjek vigtige oplysninger. Skriv til support
Hej! Jeg kan svare på spørgsmål om jajob og søge job. Log ind for hjælp med din profil eller dine ansøgninger.
Tænker…