Natur- og danskfaglig lærer til Marslev Skole og Børnehus
Børn, Unge & UddannelseMarslev
Brænder du for at gøre en forskel for de yngste elever i folkeskolen? Er du gennemsyret af et børnesyn, hvor meningsfulde læringsfællesskaber, nysgerrighed og autensitet er vigtige pejlemærker i din undervisning? Så er stillingen som lærer på 4kløver Skole og Børnehus måske noget for dig.
Vi søger en lærer med undervisningskompetence i dansk, engelsk og gerne idræt til vores afdeling i Ørbæk. I det kommende skoleår vil hovedparten af undervisningen være dansk på 1. og 2. årgang, og vi lægger derfor vægt på, at du har lyst til at arbejde med indskolingselever og brænder for at understøtte deres faglige, sociale og personlige udvikling.
Vi forestiller os, at du er fagligt velfunderet og nysgerrig på egen praksis, har stærke relationskompetencer og formår at skabe trygge, inkluderende og motiverende læringsmiljøer, hvor alle børn oplever deltagelse, trivsel og faglig progression. Du er mødestabil og møder eleverne med anerkendelse, tydelighed og høje forventninger, ser et tæt og konstruktivt forældresamarbejde som en vigtig forudsætning for elevernes udvikling og trives i et stærkt samarbejde med kolleger, pædagoger og ledelse. Samtidig har du lyst til at bidrage aktivt til udviklingen af skolens læringsmiljøer og fællesskaber og er optaget af at gøre en positiv forskel for børnene hver dag.
Om skolen:
4kløver Skole og Børnehus er en landsbyordning på tre matrikler i Ørbæk og Frørup, der ligger i den sydlige del af Nyborg Kommune. Skolen har ca. 440 elever og 60 medarbejdere og består af to skolematrikler: Afdeling Ørbæk med 0.- 9.klasse og afdeling Frørup med 0.-6. kl. og dertil tilknyttet Børnehuset Skattekisten med vuggestue og børnehave. Afdeling Ørbæk og afdeling Frørup har begge egen SFO, der har god opbakning fra eleverne.
Skolen er bl.a. kendetegnet ved at have et veluddannet og ambitiøst personale og en engageret institutionsbestyrelse. Desuden har vi særdeles gode fysiske rammer både inde og ude. Skolen råder over idrætshaller på begge matrikler og har i Ørbæk PLC integreret i det lokale folkebibliotek, der findes i tilknytning til skolen.
I dette skoleår har vi særligt fokus på følgende områder:
Som lærer hos os får du derfor mulighed for aktivt at bidrage til udviklingen af fremtidens skole og være en del af et professionelt læringsfællesskab, hvor nysgerrighed, samarbejde og udvikling er i centrum.
Yderligere information:
Stillingen er en fuldtidsstilling og forventes besat pr. 1. januar 2027.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
Den forventede startløn ligger inden for intervallet 38.200 - 44.490 kr. pr. måned ekskl. pension og fritvalgstillæg. Den konkrete løn fastsættes på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder uddannelse, erfaring, kompetencer og stillingens ansvar.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for grundskolen Bo Michael Pedersen på tlf. 2943 3618.
Ansøgningsfrist: 9. november 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 25. november fra kl. 14.00
Tiltrædelse: 1. januar 2027
Nyborg Kommune har røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.
Dette jobopslag fra Nyborg Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for Nyborg Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.
Børn, Unge & UddannelseMarslev
Børn, Unge & UddannelseKerteminde
Faaborg-Midtfyn KommuneÅrslev
Odense KommuneOdense N
UdskolingRudkøbing
UdskolingRudkøbing
AI-assistenten kan tage fejl. Tjek vigtige oplysninger. Skriv til support
Hej! Jeg kan svare på spørgsmål om jajob og søge job. Log ind for hjælp med din profil eller dine ansøgninger.
Tænker…