Vil du være en del af Nordsjællands dejligste arbejdsplads på Rude Skov Skole

Rudersdal Kommune

Fra Jobnet

Det tager kun 30 minutter i bil fra Rådhuspladsen eller 45 minutter i toget fra Nørreport til skolen, 500S stopper lige foran hovedindgang. Så står du på kanten af Rude Skov med udsigt over Sjælsø.

Brænder du for matematik og projektbaseret læring, og vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor undervisning, trivsel og kollegial sparring går hånd i hånd?

Vi søger en uddannet lærer med linjefag eller tilsvarende kompetencer i matematik til Rude Skov Skole afdeling Sjælsø. Du kommer som udgangspunkt til at undervise i matematik og natur og teknologi på vores 4. årgang. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men vi er også åbne for en ansættelse på 80 % for den rette kandidat.

Mere om os
Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab med gode udviklingsmuligheder. Du bliver en del af et velfungerende samarbejde med kollegaer og supporteres af matematikvejledere og Leaps-ressourcepersoner, som gerne deler erfaringer, materialer og idéer.

Vi er Leaps skole (Læring og engagement gennem autentiske projekter med fokus på science). Derfor arbejder vi med virkelighedsnær undervisning, hvor eleverne oplever, at det de lærer, har betydning uden for klasselokalet. Gennem samarbejde med Katafonden og lokale virksomheder udvikler vi løbende vores projektbaserede undervisning.

Du behøver ikke være ekspert i projektbaseret læring på forhånd. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig sammen med os.

Om skolen
Du bliver tilknyttet afdeling Sjælsø, som rummer 0.-9. årgang med to klasser på de fleste årgange. Her oplever du et tæt kollegialt fællesskab og en kultur, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok. Skolen har to afdelinger (afdeling Høsterkøb og afdeling Sjælsø) og eleverne samles i udskolingen fra 6. klasse på afdeling Sjælsø.

På Rude Skov Skole arbejder vi ud fra et fælles elevsyn: Eleverne gør det bedste, de kan, og hvis en elev ikke lykkes, er det de voksne, der kan gøre noget anderledes. Alle elever er velkomne, men ikke al adfærd. Det forpligter os til at skabe stærke læringsfællesskaber, hvor alle elever oplever at høre til, men hvor der også er tydelige forventninger.

I Rudersdal har vi en lokalaftale med en fast forberedelsesfaktor på 0,6 og generelt gode arbejdsbetingelser.

Vores årlige trivselsmålinger viser høj trivsel blandt både elever og medarbejdere, og det er noget, vi arbejder målrettet for at fastholde. Samarbejde mellem ledelse og medarbejdere er båret af tillid. Vi har generelt meget lille personaleomsætning, og derfor er det også en unik mulighed for at blive en del af vores fællesskab.

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at ringe til:
Afdelingsleder Christian Winther Merrild Tlf. 72 68 47 67
Skoleleder Bitten Schrøder Tlf. 72 68 47 07

Læs mere om skolen på: www.rudeskovskole.aula.dk
Læs mere om leaps på: www.leapsskoler.dk
Tjek evt. sociale medier

Ansættelsesproces
Vi forbeholder os ret til at indkalde kandidater løbende. Så send din ansøgning, inklusiv CV og dokumentation for uddannelse via kommunens rekrutteringssystem.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Dette jobopslag fra Rudersdal Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Rudersdal Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29188378)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Rudersdal Kommune
Søg på virksomhedens side