Associate Analyst Student position in the Operations team
DeloitteKøbenhavn
Skal du være ledelsessekretær/PA på DTU Construct, hvor du kommer tæt på driften og den strategiske udvikling af instituttet som del af centralt administrativt team samt blive en del af forskningsprogrammet CEBE?
Vi søger en erfaren og struktureret ledelsessekretær/PA til betjening af ledelsen på DTU Construct samt en koordinerende rolle på forskningsprogrammet CEBE.
Jobbet
Som ledelsessekretær/PA på DTU Construct kommer du helt tæt på ledelsen og får dybt indblik i driften og den strategiske udvikling af instituttet.
Arbejdet vil omfatte:
Du bliver en del af et velfungerende administrativt hold, hvor gensidig opbakning og godt humør er en helt naturlig del af hverdagen. Du vil referere til administrationschef Katrine Brixen Bojesen og i det daglige have et tæt samarbejde med institutdirektør og administrationschef.
Det store overblik og sans for detaljen
Som ledelsessekretær og PA for institutdirektør Hans Nørgaard Hansen bliver du en nøgleperson i hverdagen, hvor du sætter en ære i at være en supportfunktion og være på forkant. Du har en solid dømmekraft og mestrer både at holde overblikket og have styr på detaljen. Du trives i en hverdag med både rutineprægede driftsopgaver og de mere skæve opgaver, som ikke nødvendigvis ligger lige til højrebenet.
Jobbet kræver, at du arbejder selvstændigt med en god føling for, hvornår der skal trækkes på de øvrige administrative kollegaer, og du er ikke bange for at udfordre, om noget kan gøres smartere. Du er udadvendt, har let til smil og kan fastholde roen, selvom tingene nogle gange pludselig skal gå stærkt eller ekstra opgaver kommer ind fra siden og ændrer fokus og prioriteringer.
Der vil være en stor berøringsflade til instituttet og det øvrige DTU, så du skal kunne tale med og forholde dig til mange mennesketyper og deres forskellige måder at se tingene på. Der vil skulle arbejdes i DTU’s digitale systemer, så du skal være nysgerrig på at sætte dig ind i disse. Du vil være med til at sikre, at samarbejdet omkring ledelsen fungerer gnidningsfrit, og at både interne og eksterne relationer plejes med professionalisme og nærvær.
I din opgaveløsning vil du:
Derudover rummer dit CV:
Erfaring fra universitetsverdenen vil være en fordel, men ikke et krav for at søge.
Hvad tilbyder vi dig
Du bliver en del af instituttets administration, hvor vi alle har et administrativt understøttende fokus som dig selv. Du kan glæde dig til at blive del af et miljø, hvor videndeling og faglig sparring er en del af det fælles DNA, og hvor alle har lyst til at bakke op og hjælpe hinanden. Vi prioriterer en fornuftig work-life balance, og vi er fleksible i forhold til arbejdstider under hensyntagende til Institutdirektørens kalender. En naturlig del af dit nye job bliver høj faglighed, din egen udvikling og ansvarlig handlefrihed.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Der kan desuden forhandles tillæg i henhold til DTU's lønstruktur for AC TAP: www.inside.dtu.dk/human-resources/under-ansaettelsen/loen/loenstrukturer
Du ansættes som fuldmægtig. Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 1. januar 2027.
Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 10. november 2026. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Katrine Brixen Bojesen på e-mail kabo@dtu.dk. Læs mere om DTU Construct på www.construct.dtu.dk.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretaget open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
DTU Construct udvikler og nyttiggør videnskabelig og teknisk viden til gavn for samfundet og en bæredygtig udvikling. Vi arbejder med forskning, uddannelse, innovation og forskningsbaseret rådgivning af højeste kvalitet inden for bygningsdesign og -processer, bygningskonstruktioner og -sikkerhed, bygningsenergi og tekniske installationer, faststofmekanik, strømningsmekanik, maritim teknik, materialeteknologi, produktionsteknologi, design af tekniske systemer, design for bæredygtighed samt termisk energi.
DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
Dette jobopslag fra Danmarks Tekniske Universitet er hentet fra Oracle Recruiting. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for Danmarks Tekniske Universitet? Slå job op gratis på jajob.dk.
DeloitteKøbenhavn
GenmabKøbenhavn V
DomstolsstyrelsenNordhavn
Tryg Forsikring A/SBallerup
DomstolsstyrelsenNordhavn
Region HovedstadenGlostrup
AI-assistenten kan tage fejl. Tjek vigtige oplysninger. Skriv til support
Hej! Jeg kan svare på spørgsmål om jajob og søge job. Log ind for hjælp med din profil eller dine ansøgninger.
Tænker…