Har du lyst til at arbejde med akutte patienter og korte behandlingsforløb - så er Skadestuen i Kolding måske noget for dig

Region Syddanmark

Fra HR-Manager

At sætte patienten først forpligter os til at være den mest innovative og dedikerede Akutafdeling, der med høj faglig standard og enestående samarbejde på tværs, sikrer det gode og sammenhængende patientforløb. – Kan du se dig selv som en medspiller på denne vision, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.

 

Vi søger en kollega til en fast stilling fra 1. januar 2027.  

Fagligt klæder vi dig på til at løse kerneopgaven, nemlig behandling og pleje til vores akutte patienter og deres familier. Du bliver sidemandsoplært i din introperiode, som typisk varer ca. 4 uger afhængig af dit erfaringsgrundlag. Inden for de første 5 måneder har du en sparringsdag med en specialeansvarlig sygeplejerske, med det formål at understøtte din læring efter din introperiode.

Personligt skal du have styr på dine værdier og være i stand til at indgå i relationer med patienter og deres familier samt kollegaer og samarbejdspartnere. Du skal være i stand til at lære fra andre og reflektere over din sygeplejepraksis, for herigennem at udvikle din sygepleje.

I Skadestuen modtages patienter med mindre skader, alle ortopædkirurgiske patienter, traumepatienter og de ustabile patienter fra de øvrige specialer.
Vi modtager patienter i alle aldre.

Vi arbejder løbende med udvikling og forbedring af arbejdsgange.  Vi forventer, at du aktivt støtter op om forbedringsarbejdet og vil indgå i test af nye tiltag.

Du bliver en del af udviklingen af den excellente sygepleje til patienter og pårørende. Gennem undervisning, refleksion og kollegial feedback arbejder vi med at styrke vores fælles sprog om sygepleje og sikre kontinuerlig udvikling.

Vi kan tilbyde dig

  • At blive en del af et stærkt team, hvor din evne til at samarbejde på tværs af fag og kultur er afgørende for gode løsninger.
  • Et job blandt motiverede og engagerede kollegaer, hvor der er fokus på at skabe hensigtsmæssige, smidige og meningsfulde behandlingsforløb for patienten og dennes pårørende.
  • At du bliver en del af traumemodtagelses teamet, hjertestops teamet og kritiske kald teamet
  • Funktion som behandlersygeplejerske, hvis du har behandleruddannelsen på diplomniveau
  • Derudover er der mulighed for yderligere kompetenceudvikling samt videreuddannelse. På sigt Behandleruddannelsen samt Specialuddannelse i Akutsygepleje

 

Vi ønsker af dig

  • At du har interesse for den akutte sygepleje og gerne bred klinisk erfaring.
  • At du er fagligt velfunderet
  • At du har blik for sygepleje, hvor vi sætter patienten først i tanke og handling.
  • At du har lyst til at møde nye mennesker hver dag og har gode relations- og samarbejdsevner.
  • At du er serviceorienteret, kreativ i din sygepleje og evner at rumme nye udfordringer.
  • At du vægter det gode arbejdsmiljø højt og bidrager positivt hertil.
  • At du på sigt vil kunne tage del i dækning af nattevagter

 

Vi bruger ønskeplan og ”Hos Info”, hvilket giver dig stor indflydelse på din arbejdsplan.
Vi er bemandet døgnet rundt, hvilket gør, at der skal forventes omkring 2 aften/nattevagter pr. uge samt weekendarbejde hver 2. weekend i 8 timers vagter eller hver 3. weekend i 12 timers vagter.

 

Spørgsmål 
Har du brug for en snak inden du sender din ansøgning, er du meget velkommen til at kontakte:  
Oversygeplejerske Tina Kongsted enten på mail.
Tina.Kongsted@rsyd.dk eller telefon 76363233.
 

Du kan få mere at vide om sygehuset og afdelingen på hjemmesiden via dette link (klik her).
 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af Sundhedskartellet – overenskomst 32.17.1. Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark

Vi indhenter reference og børneattest før en evt. ansættelse

 

Ansøgning
Send din ansøgning via linket i stillingsopslaget senest d 15-11-26
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 47.

Du bedes oplyse mindst en reference til ansættelsessamtalen.
 

Dette jobopslag fra Region Syddanmark er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Region Syddanmark? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29190909)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Region Syddanmark
Søg på virksomhedens side