Kliniske diætister søges til Herlev Hospital

Region Hovedstaden

Fra HR-Manager

Enheden af Diætister og Ernæringsforskning (EATEN) søger 2 kliniske diætister i 17-måneders vikariater med mulighed for forlængelse:

  • Stillingerne er på 30 timer ugentligt med tiltrædelse henholdsvis 1. januar 2027 og 1. februar 2027.

 

Stillingernes indhold

Du vil primært arbejde som tilsynsgående diætist indenfor flere af hospitalets specialer med ernæringsterapi til voksne patienter. I arbejdet lægger vi stor vægt på gode sektorovergange og sammenhængende patientforløb som en del af god patientbehandling. Opgaver i vores ambulatoriefunktion kan forekomme.

Udviklings- og projektarbejde indgår naturligt i vores kliniske hverdag og kan derfor blive en del af dine fremtidige arbejdsopgaver.

 

Vi søger dig, der

  • Er autoriseret klinisk diætist, gerne med kandidatgrad

  • Har hospitalserfaring og gerne kendskab til Sundhedsplatformen
  • Har overblik, arbejder selvstændigt og kan strukturere din tid i en travl klinisk hverdag
  • Bidrager aktivt og positivt til mono- og tværfagligt samarbejde
  • Møder patienter, pårørende og kolleger med engagement, nysgerrighed og faglighed
  • Har interesse for udviklings- og forskningsprojekter
  • Trives med undervisning af plejepersonale og læger samt vejledning af studerende

 

Om os

EATEN består af kliniske diætister, forskere og projektmedarbejdere, som arbejder med klinisk ernæring, forskning og kvalitetsudvikling på et højt fagligt niveau. Vores mål er at styrke ernæringsindsatsen for hospitalets patienter gennem evidensbaseret praksis, tværfagligt samarbejde og praksisnære udviklingsprojekter.

Vi prioriterer faglig udvikling højt gennem læringssessioner, science-møder og tæt sparring med både kolleger og en professor i klinisk ernæring. Samtidig værner vi om et arbejdsmiljø præget af hjælpsomhed, humor og fællesskab.

 

Løn og ansættelsesforhold i henhold til Sundhedskartellets overenskomst med Danske Regioner – Overenskomst for ikke-ledende personale. 

Yderligere information om stillingen kan fås hos Teamleder Lise Laursen 38681448 og Forskning- og Chefdiætist Tina Munk, telefonnr. 61 16 01 38

Ansøgningsfrist: 11. november 2026

Samtaler: 18. november 2026 (evt. 2. samtale 25. november 2026)

Dette jobopslag fra Region Hovedstaden er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Region Hovedstaden? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29190623)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Region Hovedstaden
Søg på virksomhedens side