Administrativ koordinator til dagtilbudsområdet

Børn, Unge & Uddannelse

Fra Jobnet
Administrativ koordinator til dagtilbudsområdet

Vil du være med til at skabe overblik, struktur og sammenhæng i hverdagen for børn, forældre og medarbejdere?
Vi søger en dygtig og engageret administrativ medarbejder med koordinatorfunktion til vores dagtilbudsområde. Du bliver administrativ nøgleperson for tre institutioner og får samtidig en særlig koordinatorrolle i Børnenes By. De 3 institutioner består af Børnehuset Fjordvang, Balders Hus og Børnenes By i Kerteminde Kommune.

Stillingen er for dig, der trives med mange forskelligartede opgaver, har blik for detaljen, arbejder systematisk og samtidig formår at bevare overblikket i en hverdag, hvor tingene af og til går stærkt.

Om stillingen
Som administrativ medarbejder og koordinator bliver du en vigtig støtte for ledelsen og en central samarbejdspartner for medarbejdere, forældre og eksterne samarbejdspartnere.
Du får ansvar for en bred vifte af administrative opgaver, herunder administration af Aula, personaleadministrative opgaver, kontakt til kommunens administrative funktioner samt koordinering af en række daglige driftsopgaver.

Du bliver blandt andet ansvarlig for at:
  • koordinere og administrere Aula, herunder ferieindmeldinger, opslag, udsendelse af påmindelser og udarbejdelse af oversigter til ledelsen
  • være kontaktperson for vores pædagogspirer og understøtte planlægning af arbejdstider og vagtoprettelse i Subit
  • følge op på årsnorm og understøtte ledelsen med relevante oversigter
  • indberette timeløn, tillæg og langtidssygemeldinger samt bidrage til generelle personaleadministrative opgaver
  • klargøre opstart af nye medarbejdere og sikre opdatering af relevante lister og systemer
  • vedligeholde dokumentarkiv, posthåndtering og administrative registreringer
  • være bindeled til administration og IT-support i forhold til spørgsmål om personale, fakturaer, udstyr og systemer
  • understøtte koordineringen af studerende og praktikanter.
  • indsamle materiale til hjemmeside og sikre løbende opdateringer af institutionernes informationer
Som koordinator i Børnenes By får du desuden en vigtig rolle i den daglige organisering af vuggestue og børnehave, herunder opdatering af mødeplaner, koordinering ved sygefravær og understøttelse af den daglige drift.
En del af opgaven består i at sikre vikardækning ved akutte sygemeldinger i de tidlige morgentimer, hvorfor stillingen indebærer enten delt tjeneste eller mødetid fra kl. 6.15. Vi er fleksible og finder sammen den løsning, der passer bedst.

Vi søger en kollega, der
  • har administrative kompetencer og erfaring med administrative arbejdsopgaver
  • arbejder struktureret og kan holde styr på mange opgaver samtidig
  • har gode IT-kompetencer og let ved at sætte sig ind i nye systemer
  • er serviceminded og trives i samarbejdet med både ledelse, medarbejdere og forældre
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå naturligt i et fællesskab
  • tager ansvar og bidrager aktivt til at skabe struktur og sammenhæng i hverdagen
Erfaring fra dagtilbuds-, skole- eller kommunalt regi vil være en fordel, men er ikke et krav.

Vi tilbyder
  • en afvekslende og meningsfuld stilling med stor kontaktflade
  • mulighed for at præge og udvikle administrative arbejdsgange
  • et tæt samarbejde med ledere og medarbejdere på tværs af tre institutioner
  • en arbejdsplads med høj faglighed, humor og et stærkt fællesskab
  • gode muligheder for at bruge og udvikle dine administrative og organisatoriske kompetencer

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker efter HK overenskomst 30.11.

Stillingen er indplaceret som Administrativ Koordinator på 30 timer.

Forventet løninterval: 21.199,92 kr. og 27.992,08 kr. pr. måned eksklusiv arbejdsgiverbetalt pension, fritvalg og ferietillæg. Hertil kan komme eventuelle lokalt aftalte tillæg, kvalifikations-, funktions- og genetillæg.
Den endelige lønfastsættelse sker på baggrund af din kvalifikationer og tidligere erhvervserfaring efter konkret forhandling med den faglige organisation.

Stillingen tiltrædes 1. januar 2027 eller snarest derefter. Sidste frist for ansøgning er 15. nov. 2026 og efterfølgende samtaler i uge 47 - 2026

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Pædagogisk leder Mette Hvass på 2459 6450 eller Pædagogisk leder Morten Petersen på 2729 8574.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn med smuk natur, engagerede landsbyer og et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode fritidsmuligheder. Vi er cirka 25.000 borgere og 1.800 medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe gode løsninger sammen med borgerne.

I Kerteminde Kommune arbejder vi ud fra visionen ”Sammen Om Kerteminde”. Læs mere om vores tilgang til samarbejde, fællesskab og udvikling her Digitalt Strategibrev

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle – uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge ledige stillinger.

Hvis dit job indebærer brug af kommunens IT-systemer, kan der i forbindelse med ansættelsen være krav om identifikation via MitID. Du vil i så fald blive kontaktet herom.

Hvis du tilbydes ansættelse, kan dine kontaktoplysninger, herunder navn, adresse, telefonnummer og eventuelt CV, efter forespørgsel videregives til den lokale tillidsrepræsentant eller den forhandlingsberettigede faglige organisation med henblik på korrekt indplacering og lønforhandling. Har du hemmeligt telefonnummer, vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler. Har du navne- eller adressebeskyttelse, sker videregivelse først efter dit samtykke.

 

Dette jobopslag fra Børn, Unge & Uddannelse er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Børn, Unge & Uddannelse? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29189706)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Børn, Unge & Uddannelse
Søg på virksomhedens side