Salgsrådgiver i Outbound

Lomax A/S

Fra Easycruit

Salgsrådgiver til sabbatår – få erfaring med salg hos Lomax!

Er du færdig med gymnasiet, i gang med dit sabbatår eller på vej til at blive student? Og har du lyst til et job, hvor du kan udvikle dig, få erfaring med salg og blive en del af et ungt team med masser af energi? Så er det måske dig, vi leder efter!

Hos Lomax søger vi nye kolleger til vores Outboundteam i Frederikssund. Vi leder efter dig, der er nysgerrig på salg og kommunikation, har lyst til at tale med mennesker og ikke er bange for at kaste dig ud i noget nyt.

Du behøver ikke have erfaring med salg. Det vigtigste er, at du har gåpåmod, lyst til at lære og mod på at tage telefonen.

Hvad skal du lave?

Som salgsrådgiver i vores Outboundteam bliver din vigtigste opgave at kontakte vores virksomhedskunder telefonisk. Du skal lære deres behov at kende, rådgive dem om vores produkter og hjælpe dem med at finde de rigtige løsninger.

Du kommer blandt andet til at:

  • Kontakte både nye og eksisterende virksomhedskunder telefonisk

  • Rådgive kunder om produkter og løsninger fra Lomax

  • Arbejde med salg og lære at skabe gode kunderelationer

  • Udvikle dine evner inden for kommunikation, kundekontakt og salg

Og bare rolig! Vi forventer ikke, at du kan det hele fra første dag. Du får en grundig oplæring og masser af sparring fra dine kolleger, så du bliver godt klædt på til opgaverne.

Et sabbatårsjob med plads til både udvikling og oplevelser

Mange af vores salgsrådgivere starter hos os, når de er færdige med gymnasiet eller handelsskolen. Nogle ved præcis, hvad de vil studere. Andre bruger et sabbatår eller to på at finde ud af det.

Fælles for dem er, at de får værdifuld erfaring med salg, kommunikation og samarbejde, som de kan tage med sig videre – uanset hvilken karrierevej de vælger.

Og drømmer du også om at komme ud at rejse i dit sabbatår? Så er der mulighed for at aftale en periode med orlov, så du kan kombinere arbejde med oplevelser ude i verden.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har afsluttet eller snart afslutter en gymnasial uddannelse

  • Holder sabbatår og gerne vil bruge tiden på at få erhvervserfaring

  • Er udadvendt og har lyst til at tale med mange forskellige mennesker

  • Er nysgerrig på salg og kommunikation

  • Har gåpåmod, godt humør og lyst til at blive dygtigere

Du behøver hverken have erfaring med salg eller have lagt en plan for resten af dit arbejdsliv. Det skal vi nok hjælpe dig med at blive lidt klogere på!

Hvad får du hos os?

Du bliver en del af vores Outboundteam, hvor du får unge, engagerede kolleger, et stærkt sammenhold og en hverdag med både humor og ambitioner. Du får samtidig erfarne kolleger omkring dig, som altid er klar med sparring og gode råd.

Hos Lomax går vi op i at have det sjovt, mens vi arbejder, og vi tror på, at man lærer bedst, når man får ansvar og mulighed for at prøve sig frem.

Derudover tilbyder vi:

  • Grundig oplæring og løbende udvikling inden for salg

  • Et fuldtidsjob med fleksible arbejdstider

  • Mulighed for hjemmearbejde, når du er godt inde i jobbet

  • Pension, sundhedsforsikring og frokostordning

  • 5 feriefridage om året og mulighed for massage i arbejdstiden

  • Sociale arrangementer som fredagsbarer, quizzer, bingo og fællesspisning

Lønnen aftales ud fra dine kvalifikationer og kompetencer.

Praktisk information

Arbejdssted: Lomax' hovedkontor i Frederikssund
Arbejdstid: 37 timer om ugen
Opstart: Hurtigst muligt eller efter sommerferien

Vi ansætter både dig, der allerede holder sabbatår og kan starte nu, og dig, der først bliver student til sommer.

Skal dit sabbatår starte hos os?

Hos Lomax er vi mere interesserede i at lære dig at kende end i at læse en lang, klassisk ansøgning.

Derfor skal du blot uploade dit CV som PDF og besvare et par spørgsmål om dig selv og din motivation for jobbet. Du er også velkommen til at vedhæfte eksamensbeviser og eventuelle udtalelser.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi finder de rette kandidater.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Britt Munk på 47 36 80 02.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Dette jobopslag fra Lomax A/S er hentet fra Easycruit. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Lomax A/S? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (14749292)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Lomax A/S
Søg på virksomhedens side