Kan du skabe smil, tryghed og gode stunder sammen med mig?
Handicapformidlingen ApSViby J
Kan du lide at grine med børnene, slippe kreativiteten løs og være med til at skabe en hverdag fuld af fantasi, nærvær og gode oplevelser? Så vil vi gerne byde dig indenfor i vores fællesskab – uanset om du er nyuddannet eller har mange års erfaring.
I Amaliegården er vi omkring 52 børn fordelt på vuggestue og børnehave. Børnehaven består af to grupper med 18 børn i hver, og i den ene af dem bliver du en del af hverdagen. Vi arbejder målrettet for, at alle børn oplever at høre til og være en værdifuld del af fællesskabet. Amaliegården er stueopdelt, men vi løfter i flok og tager fælles ansvar for børnenes trivsel, udvikling og læring. Med inspiration fra NEST har vi blik for, hvordan vi som voksne kan skabe rammer, der giver alle børn gode muligheder for at deltage og lykkes.
LIVET I BØRNEHAVEN
Dine nærmeste kollegaer bliver Jeanette, en erfaren medhjælper, og Mette, en erfaren pædagog. De har arbejdet sammen i en årrække og har et godt blik for både børnene og hinanden. På stuen er der plads til humor, kreative projekter og fortællinger – og ikke mindst til dig. Jeanette og Mette vil sørge for, at du bliver godt taget imod og får en god start i arbejdet med børnene. Og så kommer du på stue med dronningen af hatteteater!
I Amaliegården er det vigtigt for os, at vi hver dag ser det enkelte barn og møder det med nærvær og kram. Vi står på et solidt fagligt fundament, hvor genkendelige rutiner og tydelige rammer skaber tryghed for børnene.
Fællesskab og klare voksenroller er omdrejningspunktet for vores pædagogik. Vi tilpasser løbende vores læringsmiljøer og pædagogiske tiltag til den børnegruppe, vi står med. Vi prioriterer faglig refleksion højt og holder stuemøder hver mandag, hvor vi sammen drøfter børnenes behov og vores pædagogiske praksis.
Amaliegården er placeret centralt i et naturskønt område med let adgang til skov, marker og et hav af forskellige legemuligheder. Vi har et sundt samarbejde med skolen, dagtilbuddets øvrige afdelinger og af og til med plejehjemmet.
DIG OG JOBBET
Vi forestiller os, at du:
I Amaliegården hjælper vi hinanden på tværs af huset og tager fælles ansvar for hverdagen. Vi prioriterer tid til faglig refleksion og sparring, både på stuemøder og i planlægningen af aktiviteter og pædagogiske forløb.
DINE KOLLEGAER I AMALIEGÅRDEN
I Amaliegården er der altid plads til nye kollegaer. Vi er en personalegruppe, der har udviklet sig sammen gennem årene og hvor godt humør, åbenhed, fleksibilitet og hjælpsomhed præger samarbejdet. Mange har været her i flere år, og vi lægger vægt på at skabe en arbejdsplads, hvor man trives og har lyst til at blive.
Hver fredag er der dobbelt op på fantasi og finurligheder, når hele huset samles om fredagsmusik og børnehavens farverige hatteteater.
Vil du vide mere? Ring til Tina, pædagogisk leder, på 29 34 23 43
Kig indenfor: Børnehuset Amaliegården – hjemmeside og billeder
Amaliegården ligger centralt i Beder med kort afstand til bus, letbane, indkøb og lokalsamfund.
Kom gerne på besøg! Vi vil rigtig gerne vise dig Amaliegården, hilse på dig og give dig en fornemmelse af hverdagen hos os. Vi finder tid til en rundvisning – det lover vi!
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37 timer
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 16. november 2026
Samtaler afholdes: Løbende
Dette jobopslag fra Aarhus Kommune er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for Aarhus Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.
Handicapformidlingen ApSViby J
Aarhus KommuneAarhus C
Aarhus KommuneBrabrand
Skanderborg kommuneHørning
Odder KommuneOdder
Favrskov KommuneHinnerup
AI-assistenten kan tage fejl. Tjek vigtige oplysninger. Skriv til support
Hej! Jeg kan svare på spørgsmål om jajob og søge job. Log ind for hjælp med din profil eller dine ansøgninger.
Tænker…