Mekaniker til Stiholt Erhverv Esbjerg

Stiholt Erhverv A/S, Kolding, Stiholt Erhverv A/S, Esbjerg

Fra Jobnet

Er du mekaniker og kan du reparere lidt af hvert, og trives du bedst, når opgaverne ikke altid kan løses efter den samme manual?

Hos Stiholt Erhverv i Esbjerg søger vi en dygtig mekaniker til vores team. Du får en alsidig hverdag med varierende arbejdsopgaver, gode kollegaer og frihed under ansvar. Hos os lægger vi vægt på kvalitet, sikkerhed og god service – og på at vi hjælper hinanden med at få opgaverne godt i mål.


Din rolle

Som mekaniker bliver du en del af et fagligt stærkt team, hvor dagene sjældent er ens. Du får ansvar for dine egne opgaver og arbejder med både service, reparation og fejlfinding.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Service, reparation og vedligeholdelse af køretøjer fra forskellige mærker
  • Fejlsøgning og diagnosticering
  • Klargøring, test og kvalitetssikring
  • Dokumentation af det udførte arbejde


Hvem er du?

Det er et krav, at du er uddannet mekaniker. Din mekanikerbaggrund kan være fra eksempelvis lastvogne, personbiler, landbrugsmaskiner eller entreprenørmaskiner.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en mekanisk uddannelse og erfaring med service og reparation
  • Tager ansvar for dine opgaver og leverer arbejde, du kan stå inde for
  • Bidrager positivt til samarbejdet på værkstedet
  • Har kørekort kategori B, gerne BE
  • Har erfaring med eller kendskab til el-køretøjer – det er en stor fordel, men ikke et krav

Det vigtigste er, at du har et solidt mekanisk fundament og du har lyst til at arbejde med forskellige typer køretøjer og opgaver.


Derfor skal du vælge Stiholt

Hos os får du ikke bare et værksted at møde ind på. Du bliver en del af en arbejdsplads med dygtige kollegaer, høj faglighed og plads til både godt humør og udvikling. Vi har stor fokus på høj medarbejdertilfredshed, har overenskomst og gode personalevilkår.

Vi tilbyder:

  • En spændende og alsidig hverdag med stor frihed under ansvar
  • Et stærkt fagligt miljø med dygtige og engagerede kollegaer
  • Mulighed for efteruddannelse og faglig udvikling
  • Sundhedsordning
  • Overenskomst og attraktive ansættelsesvilkår
  • Morgenmads- og frokostordning hver fredag
  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, samarbejde og godt humør


Skal du med på holdet?

Du behøver ikke skrive en lang ansøgning. Fortæl os kort, hvem du er, hvad du kan, og hvorfor du har lyst til at blive en del af Stiholt Erhverv i Esbjerg.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Er du interesseret i eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedschef Tonny Sørensen på 29 69 41 56.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Hvem er vi?

Hvis du er nysgerrig på, hvem vi er, og hvad vi arbejder med, kan du læse meget mere om Stiholt Gruppen, vores afdelinger og forretningsområder på stiholtgruppen.dk


Dette jobopslag fra Stiholt Erhverv A/S, Kolding er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Stiholt Erhverv A/S, Kolding? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (33771223)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Stiholt Erhverv A/S, Kolding
Søg på virksomhedens side