Specialkonsulent til strategisk udvikling, innovation og forskning
Vil du være med til at forme fremtidens forskning, innovation og anvendelse af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet?
Nuklearmedicinsk Afdeling ved Odense Universitetshospital søger en ambitiøs og udviklingsorienteret specialkonsulent til en nyoprettet nøglefunktion med tæt reference til forskningsledelsen.
Stillingen giver en unik mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem forskning, innovation, ledelsesunderstøttelse og strategisk udvikling. Du får en central rolle i udviklingen af afdelingens forskningsindsatser og vil være med til at opbygge og drive nye initiativer inden for innovation og kunstig intelligens.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Dine primære opgaver
Du bliver en tæt samarbejdspartner for forskningsledelsen og vil blandt andet få ansvar for at:
- bidrage til udviklingen og implementeringen af afdelingens forskningsstrategi
- medvirke til at opbygge og udvikle afdelingens indsats inden for innovation og kunstig intelligens
- identificere, modne og understøtte nye strategiske forsknings- og innovationsinitiativer
- understøtte afdelingens deltagelse i nationale og internationale forskningskonsortier og samarbejder
- bidrage til fundraising og hjemtagning af eksterne forskningsmidler fra nationale og internationale fonde og programmer, herunder særligt EU programmer
- facilitere samarbejde og workshops mellem klinikere, forskere, universiteter, virksomheder og andre eksterne partnere
- understøtte BRIDGE-netværket og andre tværgående strategiske samarbejder
- udarbejde analyser, beslutningsoplæg og præsentationer til forskningsledelse, afdelingsledelse og eksterne samarbejdspartnere
- bidrage til leverancer og udviklingsaktiviteter i større EU forskningsprojekter, herunder PREMIO COLLAB
- medvirke til at styrke afdelingens nationale og internationale synlighed og position
Vi forventer, at du
- har en relevant kandidatuddannelse, eksempelvis inden for sundhedsvidenskab, statskundskab, samfundsvidenskab eller lignende
- har erfaring med projektledelse, strategisk udviklingsarbejde, projektudvikling eller forskningsadministration
- har dokumenteret erfaring med større tværgående samarbejder og komplekse projekter
- har interesse for eller erfaring med innovation, digitalisering og kunstig intelligens i sundhedssektoren, gerne med afsæt i psykiatri- eller kræftområdet
- har erfaring med eller indsigt i forskningsfinansiering og fundraising, herunder EU finansiering
- er analytisk stærk og kan omsætte komplekse problemstillinger til konkrete beslutningsoplæg
- har god forståelse for sundhedsvæsenet og samspillet mellem forskning, klinik og organisation
- kommunikerer sikkert på både dansk og engelsk, mundtligt og skriftligt
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med internationale forskningsmiljøer, EU-finansiering eller opbygning af strategiske partnerskaber.
Vi forventer, at du
- initiativrig og udviklingsorienteret
- selvstændig og handlekraftig
- god til at skabe relationer og netværk
- struktureret og resultatorienteret
- nysgerrig og motiveret af at skabe værdier og nye muligheder
- en samarbejdende kollega, der trives i et tværfagligt miljø
Om forskningsenheden
Nuklearmedicinsk Afdeling og Forskningsenhed ved Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet er en internationalt orienteret forskningsenhed med stærke kompetencer inden for nuklearmedicin, præcisionsmedicin, billeddiagnostik, terapi og klinisk forskning. Forskningsenheden består af et tværfagligt team af forskere og klinikere, som arbejder tæt sammen om at udvikle fremtidens diagnostik og behandling.
Vi er ambitiøse på forskningens vegne og arbejder målrettet med innovation, internationale samarbejder og hjemtagning af eksterne forskningsmidler. Samtidig ønsker vi at styrke anvendelsen af nye teknologier, herunder kunstig intelligens, til gavn for patienter, forskning og sundhedsvæsen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en 2-årig stilling på 37 timer ugentligt og ønskes besat snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af AC-overenskomst, 33.01 (specialkonsulent) Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.
Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
For yderligere oplysninger kan forskningsledelsen kontaktes:
- Professor Malene Grubbe Hildebrandt på Tlf. 30 17 18 88
- Overbioanalytiker Tina Godskesen på Tlf. 30 17 18 87
Dette jobopslag fra Region Syddanmark er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for Region Syddanmark? Slå job op gratis på jajob.dk.
Om denne arbejdsgiver
- Verificeret CVR (29190909)
- Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
