SAMS MENSWEAR - SØGER ERFAREN BOGHOLDER

Sams, MARES APS

Fra Jobnet

Drømmer du om at være en del af et spændende team med afvekslende opgaver inden for regnskab og bogholderi? Så er et job i Sams måske lige dig.

Beskrivelse af virksomheden

Sams Menswear er en konceptkæde med 17 butikker i Danmark og 3 i Sverige. Vi designer og producerer selv hele vores varesortiment. Vi er en familieejet virksomhed, hvor familien er en stor del af hverdagen. Vi er på kontoret et mindre team, hvor samarbejde, fleksibilitet og en uformel omgangstone er en naturlig del af hverdagen.

Stillingsbetegnelse

Du vil få en spændende hverdag med ansvaret for hele virksomhedens bogholderi både i Danmark og Sverige. Derfor er det vigtigt for os, at få en person, der har en bred regnskabsforståelse, en der kan arbejde selvstændigt og som ikke er bange for at kaste sig ud i nye arbejdsopgaver.

Dine ansvarsområder vil typisk være:

  • At varetage det daglige bogholderi for både vores danske og svenske selskaber

  • Løbende afstemning af bogholderi

  • Udarbejdelse af månedsbalancer

  • Indberetning af dansk og svensk moms

  • Månedsløn for danske og svenske ansatte

  • Rembursafregninger til vores udenlandske leverandører

  • Årsafslutning til revisor

  • Udover de gengse opgaver inden for regnskab og bogholderi, vil der også være en del ad hoc opgaver såsom og hjælpe butikkerne med driften

Vores krav til dig

  • Erfaring og gerne uddannelse inden for regnskab eller bogholderi

  • Du behersker dansk og engelsk både i skrift og tale

  • Du skal besidde evnen til at arbejde selvstændigt og struktureret

  • Det er en fordel at have kendskab til E-conomic, da det er det er vores primære arbejdsredskab

  • Du skal have et digitalt mindset, da vi langsomt omdanner virksomheden til at være mere digital.

  • Du skal være omstillingsparat

  • Du skal være indstillet på at være en del af et lille team i en virksomhed som er familiedrevet.

Generel information omkring stillingen

Arbejdssted - Slagelse

Arbejdstid - 37 timer om ugen.

Opstart - Hurtigst muligt

Ansættelsesvilkår - Løn efter kvalifikationer

Lyder det som noget for dig?

Så vil vi meget gerne høre fra dig! Send din ansøgning og CV til os. Vi afholder løbende samtaler og ansætter når vi har fundet den rigtige kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 27107741.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Dette jobopslag fra Sams er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Sams? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (14951148)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Sams
Søg på virksomhedens side