Udviklingskonsulent til Drift og Anlæg

Thisted Kommune, Teknisk forvaltning - Drifts- og Anlægsafdeling

Fra Jobnet
Synes du det er vigtigt at understøtte udviklingsprocesser, som skaber samarbejder på tværs af afdelinger, sektioner og teams? Synes du det er fedt at drive strategiske og større forandrings- og implementeringsprocesser, hvor du skaber fremdrift i samarbejde med dine kollegaer og ledere? Så er det dig, vi mangler i Thy.

Thisted Kommune søger med start den 1. januar 2027 en konsulent i Drifts- og Anlægsafdelingen.

Hos os får du
Vi tilbyder en central rolle i Drift og Anlæg, hvor du bliver bindeled mellem faglighed, udvikling og beslutningsprocesser. Du bliver en del af et fagligt fællesskab med afdelingens administrative medarbejdere og udviklingskonsulenten fra Plan og Miljø. Samtidig indgår du i kommunens tværgående konsulentnetværk, hvor vi sammen udvikler metoder og tilgange til konsulentunderstøttelse.

Vi tilbyder en stilling med stor selvstændighed og indflydelse på den daglige opgaveløsning. Du får mulighed for at omsætte teknisk faglig viden til beslutningsoplæg for politikere og ledelse, drive projekter fra idé til implementering og evaluering samt facilitere udviklings- og forandringsprocesser på tværs af organisationen.
Derudover får du mulighed for at understøtte ledergruppen, bidrage til onboarding af nye medarbejdere og være med til at styrke både det faglige og sociale fællesskab i afdelingen.

Dine opgaver
Vi forventer ikke, at du har en teknisk baggrund, men erfaring fra området kan være en fordel. Din opgaveportefølje spænder bredt og vi forventer ikke, at du har kendskab til det hele – men vi vil gerne hjælpe dig med at gå ombord i de nye fagligheder og arbejdsgange. Vi håber, at du til gengæld drømmer om, at
  • faciliterer processer, og selvstændigt lede projekter fra de indledende skitser og overvejsler til det færdigt afleverede og gennemevaluerede projekt.
  • indgå udarbejdelsen af sagsfremstillinger på det tekniske område.
  • sparrer med Drift og Anlægs ledergruppe
  • lede projekter i samarbejde med mange aktører på tværs af afdelinger af det tekniske område
  • sparre med dine kollegaer og chef om tilgange, metoder og løsninger på de opgaver, vi sammen skal løse.

Om dig
Vi forestiller os, at du
  • har en relevant akademisk uddannelse
  • går struktureret til opgaverne og har fokus på at sikre fremdrift
  • brænder for projekt- og procesledelse samt facilitering
  • er selvstændig i opgaveløsningen, men forstår at inddrage andre, når det er relevant
  • trives med mange varierende opgaver og skiftende deadlines

Om os
I Drifts- og Anlæg projekterer vi større og mindre anlægsprojekter og drifter og vedligeholder kommunes veje og bygninger. Derfor er vi også en afdeling, som har samarbejdsflader bredt ud i vores egen organisation men også med eksterne.
Du vil indgå i en afdeling, som ud over at være fagligt passionerede også sætter pris på fællesskab, spontant kagebord, og et grin på gangen. Vi er et ”lille” hus i Hurup, med ca. 100 medarbejdere - det gør, at vi kender hinanden på kryds og tværs mellem de to afdelinger Plan og Miljø samt Drift og Anlæg.

Du kommer til at referere til Drifts- og Anlægschefen. Din ansættelsesmæssige tilknytning er Drift og Anlæg i Hurup på Kirkevej 9, men du skal forvente at deltage i og afholde aktiviteter i hele kommunen. Det forventes derfor, at du har kørekort B og egen bil.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge.

Løn fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Det konkrete lønspænd oplyses forud for samtalen.
Arbejdsstedet er Thisted Rådhus, Asylgade 30, 7700 Thisted.

Yderligere oplysninger
Henvendelse vedr. stillingen går til Drifts- og Anlægschef Ejgil Haurum på mail ESH@thisted.dk / telefon 23 38 76 67.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning og CV senest 17. november kl. 23.59.
Samtaler forventes afholdt 23. november 2026.

Tiltrædelse
Tiltrædelse ønskes pr. 1. januar 2027, men vi venter gerne på den helt rigtige kandidat.

 

Dette jobopslag fra Thisted Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Thisted Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29189560)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Thisted Kommune
Søg på virksomhedens side