Pædagog søges til Nexøhuset – vær med til at skabe livskvalitet og udvikling

Bornholms Regionskommune, Nexøhuset

Fra Jobnet

Vil du gøre en forskel for mennesker med komplekse støttebehov – og samtidig udvikle din faglighed?

Nexøhuset søger en engageret pædagog eller medarbejder med en anden relevant faglig baggrund, der brænder for livskvalitet, selvbestemmelse og faglig udvikling.

Om jobbet

I Nexøhuset bor 12 voksne med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Som medarbejder bliver du en del af et tværfagligt team, hvor vi sammen skaber en tryg og meningsfuld hverdag for beboerne.

Dine opgaver omfatter blandt andet at:

  • Støtte beboerne med udgangspunkt i deres ressourcer, ønsker og selvbestemmelse.
  • Arbejde med relationer, aktiviteter, struktur, arousalregulering og alternativ kommunikation.
  • Bidrage til faglig dokumentation, handleplansarbejde og udvikling af den pædagogiske praksis.
  • Indgå i både pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver.

Hvad tilbyder vi?

  • Et fagligt ambitiøst miljø med mulighed for at præge den pædagogiske praksis.
  • Tværfagligt samarbejde med blandt andre pædagoger, omsorgsmedhjælpere, social- og sundhedsassistenter og ergoterapeut.
  • Løbende faglig sparring og supervision.
  • En varieret hverdag i et uformelt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og udvikling.

Hvem er du?

Vi søger dig, der møder mennesker med respekt og nysgerrighed, kan skabe trygge relationer og trives i et tæt tværfagligt samarbejde. Du arbejder reflekteret, har blik for den enkeltes selvbestemmelse og har lyst til at udvikle både din egen faglighed og vores fælles praksis. Vi forventer ikke du kan alt, men at du har lyst til at lære nyt og dele ud af din egen viden og erfaring.

Erfaring med dokumentation og det specialiserede socialområde er en fordel.


m Nexøhuset

Nexøhuset er et botilbud i udvikling med cirka 45 medarbejdere. Beboerne bor i egne lejligheder, og huset har lyse fællesarealer og sansestimulerende faciliteter. Vi ligger tæt på både natur og by, som giver gode muligheder for aktiviteter og oplevelser.

 

Har du lyst til at blive en del af Nexøhuset? Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

18-11-2026

Samtaletidspunkt

uge 48

Ansættelsesdato

01-12-2026

Kontaktperson

leder af Nexøhuset
Lonnie Beijer Hald
56926448 / 30181936

Arbejdssted

Nexøhuset
Stenbrudsvej 23, 3730 Nexø

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

Dette jobopslag fra Bornholms Regionskommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Bornholms Regionskommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (26696348)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Bornholms Regionskommune
Søg på virksomhedens side