Vil du være med til at skabe en meningsfuld hverdag for alle børn i Børnehuset Rævehøjen og kan du lide at lege og være ude i alt slags vejr? Så er du måske den vi søger.
Da en af vores dygtige pædagogmedhjælpere søger nye spændende veje i sit arbejdsliv, har vi pr. 1. december 2026 en ledig stilling i vores børnehave.
Rævehøjen ligger i et skønt område med grønne arealer, mange offentlige legepladser og i gå afstand til Dyrehaven. Vi har 36 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn fordelt på 2 stuer i hver afdeling. Vi ligger tæt på offentlig transport og har gratis parkering.
I Rævehøjen brænder vi for det vi laver - og vi gør det sammen. Det har stor betydning for os, at alle har ejerskab over den pædagogiske hverdag sammen med børnene. Som pædagogmedhjælper vil du derfor blive en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor der er rig mulighed for sparring og faglig udvikling.
Vi tilbyder
Onboarding, så du kommer trygt og godt i gang
Et godt forældresamarbejde
Gode grin og fællesskab med dygtige kollegaer
Vi søger en pædagogmedhjælper der:
er mødestabil
er en tryghedsskabende rollemodel for børnene
kan bevare overblikket over en mindre børnegruppe
er nærværende, omsorgsfuld og ansvarlig
er reflekterende omkring egen praksis
vil bidrage til det gode arbejdsmiljø
Ansættelsesvilkår Der indhentes straffe- og børneattest samt referencer fra tidligere arbejdsgivere før en eventuel ansættelse. Løn efter gældende overenskomst.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Leder Linda Samsøe på telefon 21 37 60 39.
Mere end en arbejdsplads: Hos os bliver du en del af et fællesskab med høj faglighed. Vi prioriterer kvalitet i opgaveløsningen og løfter i flok for at skabe de bedste resultater for Lyngby-Taarbæks borgere. Et stærkt kollegaskab er guld værd. Vi hjælper hinanden, griner sammen og interesserer os for, hvem vi er. Vi værdsætter forskellighed, og de styrker vi hver især bidrager med gennem vores baggrund, personlighed og evner. Hos os møder du tillidsfuld ledelse, trivsel, gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt plads til kreativitet og nytænkning. Samtidig holder vi fast i en god balance mellem arbejdsliv og fritidsliv.
Dette jobopslag fra Lyngby-Taarbæk Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.