Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitets fakultet Arts søger en AC TAP til forskningsprojektet ACUTE. Stillingen er tidsbegrænset til 4,5 måneder med et ugentligt timetal på 25 timer og ønskes besat snarest muligt.
Institut for Kommunikation og KulturInstitut for Kommunikation og Kultur er et af Aarhus Universitets største institutter og bedriver forskning og undervisning inden for kommunikation, informationsteknologi, digitale teknologier, sprog, kultur og æstetik. Instituttet er kendetegnet ved stærke tværfaglige miljøer og samarbejder med både nationale og internationale forskningspartnere.
Som AC TAP bliver du en del af et forskningsmiljø, hvor udvikling af ny viden og innovative løsninger sker i tæt samspil mellem forskning, teknologi og design.
Dine arbejdsopgaverStillingen er knyttet til forskningsprojektet
ACUTE, som undersøger, hvordan artefakt-inspirerede robotter kan udtrykke sociale signaler gennem form og bevægelse uden at ligne mennesker eller dyr. Projektet kombinerer forskning inden for design, interaktion og robotteknologi og arbejder med udvikling og evaluering af eksperimentelle robotprototyper.
Som AC TAP vil dine primære opgaver være:
- udvikling af artefakt-inspirerede robotprototyper til brug i forskningsprojektet
- rapid prototyping, herunder arbejde med 3D-print og laserskæring
- programmering af robotters bevægelser og adfærd
- bidrag til design og formgivning af prototyper
- praktisk støtte i forbindelse med evaluering og afprøvning af prototyper
- samarbejde med projektets forskere om udvikling, videreudvikling og dokumentation af projektets løsninger
Du vil indgå i projektgruppen og få mulighed for at bidrage til forskningsprocessen gennem både teknisk udviklingsarbejde og eksperimentel afprøvning.
Dine kompetencerVi forventer, at du har:
- en relevant uddannelsesbaggrund inden for IT-produktudvikling, design, datalogi eller tilsvarende område
- erfaring med programmering
- erfaring med designprocesser og rapid manufacturing/prototyping
- interesse for interaktionsdesign, robotteknologi eller beslægtede forskningsområder
Det vil desuden være en fordel, hvis du har erfaring med udvikling af fysiske prototyper og arbejder struktureret med tekniske udviklingsprocesser.
Personlige kvalifikationerVi lægger vægt på, at du:
- har gode samarbejdsevner og trives i et tværfagligt forskningsmiljø
- arbejder selvstændigt og struktureret
- har gode kommunikationsevner
- bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyderDu bliver en del af et engageret forskningsmiljø med fokus på udvikling af nye teknologiske løsninger og forskningsbaseret innovation. Stillingen giver mulighed for at arbejde tæt sammen med forskere inden for design, interaktionsteknologi og robotik og for at opnå erfaring med forskningsrelateret prototypeudvikling.
Spørgsmål til stillingenYderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Majken Kirkegaard Rasmussen, mail:
mkirkegaard@cc.au.dkArbejdsstedet er Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, Katrinebjerg eller Nobelparken, Aarhus Universitet.
Lønnen er indplacering efter AC bachelor overenskomsten og løntrin mellem 1 og 6.
Om ArtsFaculty of Arts er et af Nordeuropas væsentligste fakulteter for forskning og videregående uddannelse inden for humaniora, teologi og pædagogik. Inden for denne faglige bredde huser fakultetet omkring 700 forskere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende og 1.500 efter- og videreuddannelsesstuderende. Vi tror på, at de bedste idéer opstår i mødet mellem forskellige perspektiver – og at forskning, undervisning og innovation udvikles bedst i dialog med samfundet omkring os.
Du kan finde mere information her
Faculty of Arts | Aarhus UniversitetAnsøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.500 studerende inklusive ph.d.-studerende og har 9.000 medarbejdere opgjort i årsværk samt en årlig omsætning på 8,9 mia. kr. Læs mere på au.dk