Sundhedsfaglig/pædagogisk medarbejder med særligt fokus på funktionelle forløb søges til Børn og Unge

Region Syddanmark

Fra HR-Manager

Har du lyst til at være tovholder i komplekse forløb for børn og unge med funktionelle symptomer – og brænder du for observation, koordinering og tværfagligt samarbejde? Så er det måske dig, vi søger som vores nye medarbejder i Børn og Unge.

Om stillingen

Vi søger en sundhedsfaglig eller pædagogisk medarbejder til en tværgående funktion i Børn og Unge på Esbjerg og Grindsted Sygehus.
Du bliver ansat med primært fokus på funktionelle forløb for børn og unge og får en central rolle i at sikre sammenhæng, kontinuitet og systematik i disse forløb. Din funktion vil varetage opgaver omkring:

  • børn og unge med funktionelle symptomer 
  • småbørn med spisevanskeligheder 
  • børn med inkontinensproblematikker  
  • relevante pædagogiske opgaver i afdelingen

Vi tilrettelægger dele af dine opgaver med afsæt i din faglige profil, og der kan derfor indgå andre opgaver, der naturligt knytter sig til afdelingens behov (både internt på sygehuset og eksternt). 
Stillingen er organisatorisk placeret i Børn og Unge, og du refererer til cheflægen. Du samarbejder tæt med det Funktionelle Team og øvrige faggrupper i Børn og Unge.

Hvem søger vi?

Vi ønsker primært at besætte stillingen med en af følgende faggrupper:

  • Sundhedsplejerske/sygeplejerske – gerne med erfaring fra pædiatri/børneområdet 
  • Pædagog – med erfaring fra børn og unge og gerne fra somatik/psykiatri 

Vi er åbne for andre relevante sundhedsfaglige eller pædagogiske uddannelser, hvis du kan matche funktionens krav.

Dine opgaver

Som tovholder i de funktionelle forløb vil du blandt andet:

  • observere, beskrive og dokumentere barnets/den unges funktion, trivsel og udvikling 
  • sikre, at observationer deles og anvendes i den videre faglige vurdering og plan 
  • koordinere og følge op på aftaler og beslutninger fra det Funktionelle Team 
  • skabe overblik over forløbet og være en gennemgående person for barnet/den unge og familien 
  • deltage i tværfaglige møder, netværksmøder og ambulante samtaler 
  • Kunne bistå med udarbejdelse af børnevenlig patientinformation, fx små videoer. (ikke en forventning at du kan det, men at du vil lære det)

Dine kompetencer

Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • har en relevant sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse 
  • kan se mønstre og ændringer i barnets/den unges funktion og trivsel 
  • kan dokumentere kort, præcist, systematisk og objektivt – både skriftligt og mundtligt 
  • har erfaring med eller interesse for funktionelle symptomer og komplekse børne- og ungeforløb 
  • kan være tovholder: skabe struktur, holde overblik, følge op og sikre fremdrift i forløb 
  • er tryg i rollen som samlende person i tværfaglige samarbejder 
  • har gode kommunikative evner og kan formidle til både familier og fagprofessionelle 
  • trives med fleksibilitet i opgaver og arbejdstid og kan omstille dig efter aktuelle behov

Fleksibilitet og arbejdstid

Arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt efter opgaverne og de aktuelle behov i forløbene. Der kan forekomme arbejde på forskellige tidspunkter, afhængigt af aktiviteter i det Funktionelle Team og behov hos børnene, de unge og deres familier.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse d. 1. februar 2027 eller efter aftale. 
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og aftale med relevant faglig organisation. 

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension overenskomst 32.17 eller 32.38. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark

Vil du vide mere?

Så kontakt Cheflæge Jens Jakob Herrche Petersen på mail: Jens.Jakob.Herrche.Petersen@rsyd.dk.

Funktionsbeskrivelsen kan læses HER.

Sådan søger du

Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket senest 1. december.
Samtaler: 8. december mellem kl. 10 og 13.

Dette jobopslag fra Region Syddanmark er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Region Syddanmark? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29190909)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Region Syddanmark
Søg på virksomhedens side