Pædagog ACS Holmehøj Hus C og Det Gule Hus

Region Syddanmark, Autismecenter Syddanmark - Holmehøj 2C

Fra Jobnet
"Vi tilbyder jobbet, hvor vi sammen udvikler den pædagogiske retning i et højt specialiseret autismetilbud. Hos os betyder stabilitet ikke stilstand men plads til nysgerrighed, faglighed og udvikling."

Vi søger en fast stilling til Hus C og Det Gule Hus på mellem 32 – 37 timer.

Hvem er vi?

Holmehøj Hus C er en del af Autismecenter Syddanmark og er et højt specialiseret døgntilbud for 8 voksne borgere med forskellige grader af autisme og udviklingsforstyrrelser. De trives alle bedst i en forudsigelig og genkendelig hverdag.
Vi skaber individuelle løsninger gennem en høj grad af faglig refleksion, så borgerne får de bedste muligheder for at leve et for borgeren meningsfuldt liv.
Vi samarbejder tæt på tværs af husene samt med det nærliggende dagtilbud, hvor størstedelen af borgerne har deres dagbeskæftigelse.

Det Gule Hus er ligeledes et døgntilbud for voksne mennesker med autisme. Her er borgernes selvstændighed større, og den pædagogiske opgave fokuseres på at støtte den enkelte i sin regulering og motivation til hverdagslivet, så borgeren bevarer og udvikler sine færdigheder.

Vores kerneopgave
"Med afsæt i den enkelte borgers ressourcer, drømme og håb styrker vi selvbestemmelsen og fremmer selvhjulpenheden for at understøtte borgerens egen oplevelse af livskvalitet og et meningsfuldt liv."

Udviklingsmuligheder
Du bliver en del af en arbejdsplads i faglig udvikling, og som pædagog får du mulighed for at sætte et aftryk på den fremtidige praksis. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét, men at du er nysgerrig, reflekterende og har lyst til at udvikle dig sammen med os.

Vi søger en pædagog, der

  • Har interesse for eller erfaring med autismeområdet
  • Ser ressourcer og muligheder frem for begrænsninger og er optaget af borgerens drømme, ønsker og håb
  • Kan omsætte faglig viden til praksis
  • Er fagligt nysgerrig og reflekterende
  • Kan arbejde struktureret og samtidig være fleksibel
  • Bidrager positivt til arbejdsmiljøet
  • Ser dokumentation som en naturlig del af den faglige indsats
  • Har kørekort
  • Er indstillet på, at personlig pleje kan indgå i opgaven
  • Selvstændig i opgaveløsningen i Det Gule Hus
  • Kan modtage og give konstruktiv feedback
Vi tilbyder

  • Et stærkt tværprofessionelt miljø med høj specialisering
  • Grundig introduktion og onboarding
  • Kompetenceudvikling gennem hele ansættelsen
  • Faglige temadage, supervision og sparring
  • Et engageret kollegafællesskab med fokus på trivsel og faglighed
  • Dag-, aften- og rådighedsvagter samt arbejde hver anden weekend
Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte: Afdelingsleder Tanja Rokahr Milwertz Telefon: 20 55 19 13 (hverdage mellem kl. 8:00-13:00)
Ansøgningen skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV samt relevante bilag. Vi afholder samtaler løbende. Ansøgningsfristen er d. 15. november kl. 23:59


Løn og ansættelse
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt med tiltrædelse efter aftale.
Region Syddanmark har vedtaget en strategi om, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Ønsker du deltidsansættelse, bedes du oplyse dette i din ansøgning.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i 32.38.1. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark

Læs mere om Autismecenter Syddanmark: www.autismecentersyddanmark.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Dette jobopslag fra Region Syddanmark er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Region Syddanmark? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29190909)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Region Syddanmark
Søg på virksomhedens side