Mekaniker til Arlas værksted - Branderup

Arla Foods

Fra Phenom

Vil du arbejde med specialiserede mælketransporter og samtidig udvikle dig inden for traileropbygning, digitale løsninger og fremtidens værkstedsdrift?

I Branderup søger vi en dygtig og nysgerrig mekaniker, som vil være med til at holde vores tankbiler og trailere sikkert kørende døgnet rundt. Du bliver en del af et erfarent hold, hvor faglighed, sikkerhed og hjælpsomhed går hånd i hånd, og hvor jobbet udvikler sig i takt med vores materiel og teknologi.

 

Om jobbet

Din vigtigste opgave er at sikre høj driftssikkerhed og kvalitet på vores materiel, så mælken kan hentes hos landmændene og leveres sikkert og rettidigt til mejerierne. Du arbejder både selvstændigt og tæt sammen med 2 kolleger, chauffører, leverandører og den øvrige Inbound-organisation.

  • Fejlfinding, reparation og forebyggende vedligehold på tanktrailere og tilhørende udstyr
  • Service og reparation af undervogn, bremser, dæk, hydraulik, mælkepumper og måleudstyr
  • Klargøring til syn samt dokumentation af det udførte arbejde
  • Håndtering af driftsstop og akutte fejl, også som en del af værkstedets vagtordning
  • Samarbejde om løbende forbedringer af sikkerhed, kvalitet, arbejdsgange og værkstedsstandarder
  • På sigt deltagelse i mere udviklende opgaver, blandt andet opbygning og indretning af trailere samt implementering og support af digitalt udstyr i førerhusene, fx Digital Cabin.

 

Et job, der udvikler sig

Vi søger ikke kun en kollega til dagens opgaver. Vi søger en mekaniker, som har lyst til at lære nyt og gradvist tage ansvar for flere og mere komplekse opgaver. Du behøver ikke kunne alt fra første dag. Det vigtigste er, at du er fagligt nysgerrig, deler din viden og er motiveret for at udvikle dig sammen med holdet.

 

Hvem er du?

  • Du er uddannet lastvognsmekaniker, mekaniker, landbrugsmaskinmekaniker, smed eller har en anden relevant teknisk baggrund
  • Du har praktisk forståelse for mekanik og gerne erfaring med hydraulik, el eller fejlfinding på tungt materiel
  • Du arbejder sikkert, struktureret og kvalitetsbevidst og færdiggør dine opgaver ordentligt
  • Du kan træffe beslutninger i en travl drift og samtidig ved, hvornår du skal involvere en kollega
  • Du er en holdspiller, som bidrager positivt til samarbejdet og deler viden
  • Du er fortrolig med almindelig IT og har lyst til at lære nye digitale værktøjer og systemer
  • Du har Kørekort B. C og CE

 

Det får du hos os

  • En alsidig hverdag med specialiseret materiel og synlig betydning for den daglige drift
  • Et stærkt fagligt fællesskab med kolleger, der hjælper hinanden
  • Mulighed for løbende oplæring og udvikling inden for traileropbygning, digitalt udstyr og nye teknologier
  • Ordnede forhold, arbejdstøj og fokus på et sikkert og godt arbejdsmiljø
  • Ansættelsesvilkår og honorering efter gældende overenskomst.

 

Arbejdstid og vagtordning

Den normale arbejdstid er kl. 07.00-15.30. Fredagens arbejdstid følger værkstedets plan. Der kan være behov for fleksibilitet i travle perioder. Stillingen indgår i en vagtordning, som deles mellem kollegerne på værkstedet hver 3 uge og honoreres efter gældende overenskomst.

 

Vil du med på holdet?

Send din ansøgning via Arlas karriereside senest indsæt dato. Vi behandler ansøgninger løbende og kan afslutte rekrutteringen, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Fleet Manager Kim Rudolph på telefon 91 31 53 35.

 

Shape the Future of Dairy

Arla is a global leader in the dairy industry, committed to enabling good food choices that make life better, providing people with nourishment, while taking care at every step to ensure Arla is a choice they can feel good about. If you are looking to shape the future with an ambitious global cooperative that truly cares about your growth, where everyone feels valued and empowered, and collaboration is the core of culture, Arla is a choice you can feel good about.


#LI-KIRU
Ref. 111970

null

Dette jobopslag fra Arla Foods er hentet fra Phenom. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Arla Foods? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (25313763)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Arla Foods
Søg på virksomhedens side