Forsvarets Efterretningstjeneste søger rådgiver til den nationale TEMPEST myndighed
Den nationale TEMPEST myndighed søger en rådgiver med interesse for udstrålingssikkerhed.
Som vores kommende kollega brænder du for arbejdet med at sikre it-systemer i Forsvarsministeriets koncern og Statsadministrationen mod aflytning af elektromagnetiske signaler.
Vi søger en detaljeorienteret, systematisk og grundig kollega, der både kan indgå i teamarbejde, og arbejde selvstændigt med egne sager. Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, så har vi en spændende stilling med udfordrende opgaver, hvor du vil indgå i et stærkt fagligt miljø hos den nationale TEMPEST myndighed, der er forankret i den nationale it-sikkerhedsmyndighed på Forsvarsministeriets område.
Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Sektionen du bliver en del af, varetager funktionen som national TEMPEST myndighed, og har bl.a. til opgave at rådgive inden for TEMPEST området, udføre konkrete undersøgelser af bygninger, skibe, køretøjer og containerbaserede løsninger, samt give godkendelser og myndighedssvar til myndigheder, der anvender TEMPEST udstyr i Forsvaret og i Statsadministrationen.
Det er en vigtig opgave, der kræver en grundlæggende indsigt og forståelse for radiosignalers udbredelse og dæmpning, it-systemers virkemåde, signaltyper og netværksprotokoller. Sektionen lægger stor vægt på din faglige udvikling, og der er gode muligheder for kompetenceudvikling.
I tillæg hertil kan vi love dig, at du vil få god faglig sparring i en sektion, der arbejder med flere stærkt specialiserede og spændende fagområder.
I stillingen vil du bl.a. skulle arbejde inden for følgende ansvarsområder:
- Rådgivning til nationale samarbejdspartnere inden for TEMPEST området.
- Gennemførelse af TEMPEST målinger og efterfølgende rapportskrivning.
- Deltagelse i it-projekter og programmer til indkøb af nye våbenkapaciteter til Forsvaret.
- Deltagelse i bygge- og infrastrukturprojekter.
- Deltagelse i forskellige nationale og internationale faglige fora og netværk, hvorfor der kan forventes rejseaktivitet i stillingen.
Du og din baggrund er vigtig
Du har enten en civil baggrund som ingeniør eller akademiker inden for elektronik design, EMC/EMI, radio-kommunikation, el.lign., eller du har en militær baggrund som teknisk officer med erfaring inden for it-systemdesign, strategisk eller taktisk radiokommunikation, fly-, skibs- eller køretøjsinstallationer.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring som sagsbehandler fra Forsvarsministeriets koncern (minimum ni-veau III), fra en civil styrelse eller departement, eller fra NATO- eller EU-stabe.
Derudover vil det være en fordel, hvis du kan nikke genkendende til et eller flere af nedenstående udsagn:
- Du har god indsigt i Sikkerhedscirkulæret, nationale og militære sikkerhedsbestemmelser, samt eventuelt NATO eller EU TEMPEST forvaltningsbestemmelser.
- Du har erfaring med projektdeltagelse eller ledelse; gerne i en forsvars- eller sikkerhedsrelateret kontekst.
- Du kan rådgive på flere niveauer, i både tale og skrift, og på en måde der omsætter teknisk information til let tilgængelig viden.
- Du behersker engelsk på et professionelt teknisk niveau, der gør dig i stand til at læse engelskspro-get teknisk dokumentation, skrive afgørelser og notater på engelsk, samt deltage i internationale arbejds- og erfaringsudvekslingsgrupper.
- Du går op i kvalitet, dokumentation og formidling af dit arbejde.
- Du er god til at skabe samarbejde, hvor du får forskellige fagligheder til at spille sammen.
Dine konkrete opgaver er ikke fast definerede, og kan tilpasses afhængig af din tidligere erfaring og de kompetencer du byder ind med.
Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.
Du vil blive del af en helt særlig organisation, hvor vi står sammen om, at løse en vigtig opgave.
Mange af dine kommende kolleger brænder for at gøre en forskel, og vi har et stærkt fagligt og socialt sammenhold. Da vi ikke kan tale særlig meget om vores arbejde med venner og familie, så skabes der et helt særligt bånd til dine kolleger.
Hos os er det ikke så nemt at tage arbejdet med hjem, da vi arbejder med fortrolige oplysninger. Til gengæld tilbyder vi en høj grad af fleksibilitet i planlægningen af din arbejdstid, og når du ikke er på arbejde, har du helt fri.
Vi har et stort fokus på det sociale sammenhold, som understøttes af forskellige arrangementer som for eksempel fredagsbar og brætspilscafé. Du har også mulighed for at tilmelde dig forskellige faglige fora, som går på tværs af organisationen. Vi har desuden en idrætsforening, hvor du kan dyrke forskellige typer motion i selskab med dine kollegaer.
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af Forsva-ret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet, hvis behovet opstår.
Du kan læse mere om FE på vores hjemmeside www.fe-ddis.dk.
Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Stillingen henvender sig til både civile og militære.
For militære, henvender stillingen sig til major/orlogskaptajn (M331) eller en kaptajn/kaptajnløjtnant (M321 og M322). Stillingen kan ligeledes besættes af oversergenter (M221), seniorsergenter (M231) eller chefsergenter (M232).
For civile, sker løn- og ansættelsesvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).
Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer.
Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.
Sådan søger du stillingen
Send venligst ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og øvrig relevant dokumentation via stillingsopslaget, senest den 13. november 2026.
I FE vil vi gerne stille alle ansøgere lige, hvorfor du gerne må undlade at vedhæfte billede af dig selv på CV og ansøgning.
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted ultimo november og stiler mod en ansættelse fra 1. marts.
Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 23344@ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.
Et ansættelsesforhold i FE behandles med fortrolighed, hvilket du som ansøger skal være opmærk-som på i ansøgningsprocessen. Det betyder, at ligesom vi ikke fortæller nogen, at du har søgt en stilling hos os, bedes du også lade være med at dele det med nogen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Dette jobopslag fra Forsvarets Efterretningstjeneste er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for Forsvarets Efterretningstjeneste? Slå job op gratis på jajob.dk.
Om denne arbejdsgiver
- Verificeret CVR (27186823)
- Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
