Er du typen, der trives bedst, når der er styr på tingene?

Maskiner A/S

Fra Jobnet

… når Excel-arkene stemmer, mapperne er på plads og der er overblik i alle processer? Vi leder lige nu efter en Backoffice-medarbejder til vores afdeling i Horsens – og vi tror, det kunne være dig.

Er du struktureret, servicemindet og digitalt stærk?
Så læs med – vi har en stilling med mening, ansvar og gode kollegaer.

 Hvad går jobbet ud på?
Du bliver en vigtig del af vores administration og samarbejder tæt med både værksted og salgsafdeling.

Dine opgaver vil blandt andet inkludere:

  • Håndtering af GDPR-relaterede opgaver

  • Koordinering af maskine leverancer

  • Oprettelse af nye kunder i systemet

  • Ordrebekræftelseshåndtering

  • Faktura overblik i Docubizz

  • ESG og emballageindberetning

  • Bestilling af arbejdstøj og andre praktiske opgaver

 

Et lille scenarie:

En ny maskine triller ind på matriklen – fabriksny og klar til at komme videre.
Først skal den dog forbi dig. Du registrerer den, opretter sagen og sørger for, at alt er klar i systemet.

Når maskinen er solgt, opdaterer du sagen, arkiverer ordrebekræftelsen og får de sidste detaljer på plads. Og ja – til sidst kommer "SOLGT"-skiltet på.
Kort sagt: Du sikrer, at vi bliver ved med at have styr på detaljerne – og det sætter vi pris på.


Vi forestiller os, at du:

  • Er struktureret til fingerspidserne

  • Tænker i systemer og optimering

  • Har styr på MS Office (specielt Excel)

  • Er en hjælpsom kollega, der tager ansvar

  • Taler og forstår dansk

  • Har lyst til at lære nyt – vi skal nok lære dig maskindelen

 
Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende – det er dine evner og din tilgang, der tæller.


Vi tilbyder:

  • 32 eller 37 timers arbejdsuge i Horsens

  • En arbejdsplads med indflydelse, frihed og gode kollegaer

  • Løn efter kvalifikationer

  • Sundhedsforsikring, fitnessmedlemskab og frugtordning

Hvem er vi?

Vi hedder Maskiner A/S og er importører af Yanmar og Ammann maskiner. Vi har ca. 35 medarbejdere fordelt på Horsens og Slagelse – og vores gennemsnitsanciennitet er 15 år. Det er vi stolte af.

Vi tror på korte beslutningsveje, høj faglighed og en hverdag, hvor kvalitet og service er i fokus. Vi hjælper hinanden – og vi er stolte af det, vi laver.

Er du vores nye kollega?
Så send din ansøgning til: info@maskiner-as.dk

 

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt:
👤 Anne Sophie Dalsgaard
📞 +45 51854420
📧 annesophie@maskiner-as.dk


Vi kalder løbende ind til samtale og ansætter først, når vi har fundet det rigtige match.

Alle ansøgninger behandles fortroligt.
Se vores Datapolitik her

Dette jobopslag fra Maskiner A/S er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Maskiner A/S? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (26017335)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Maskiner A/S
Søg på virksomhedens side