Social- og sundhedsassisten til Riis Friplejehjem

Riis Friplejehjem

Fra Jobnet

Riis Friplejehjem, ved Give søger 2 social- og sundhedsassistenter som finder glæde i at skabe stjernestunder med vores beboere og i at bruge og udvikle sine faglige kompetencer.

Som et Danske Diakonhjem lægger vi vægt på hjemlighed og ordentlighed. Vi møder beboerne med respekt for deres livshistorie, ønsker og forudsætninger, og vi inviterer dem til at leve livet - også når de har brug for støtte. Du bliver en vigtig del af den oplevelse, både gennem din faglighed og gennem de små stjernestunder, der opstår i hverdagen.

Vi har 40 plejeboliger fordelt på to etager. Hos os er beboerne hjemme, og vi arbejder hver dag for at skabe en meningsfuld hverdag med nærvær, omsorg,
fællesskab og høj faglighed. Her er der plads til både faglig udvikling, gode grin og de små øjeblikke, der gør en forskel.

Hvem er du

Har du hjertet med i dit arbejde, og brænder du for at gøre en forskel for ældre mennesker, der trives i tæt kontakt med beboere og pårørende, og som har lyst til at bringe sin faglighed i spil i et miljø, hvor vi løfter i flok. Du har overblik, er nysgerrig på udvikling og ser værdien i tværfagligt samarbejde. Dokumentation er en naturlig del af dit arbejde – og kender du KMD Nexus, er det en fordel, men ellers lærer vi dig det gerne. Det vigtigste er, at du møder mennesker med varme, respekt og et ønske om at skabe tryghed.

Du ønsker at arbejde i en værdibaseret organisation, hvor beboernes trivsel og livsglæde er udgangspunktet for vores arbejde, faglighed, samarbejde og kultur. Du er fleksibel, imødekommende og har lyst til at arbejde tværfagligt. Vi er her for beboernes skyld.

Du har lyst til at være et sted, hvor du får lov at udvikle dig indenfor det, du brænder for. Vi har fokus på faglighed og udvikling, og vi vil være de bedste til at arbejde med demente. I arbejder med beboerkonferencer og uddannelse sammen med Demensrejseholdet.

Du vil bidrage til at skabe en samarbejdende kultur med afsæt i de værdier, hjemmet bygger på.

Vi søger en uddannet social- og sundhedsassistent, der

  • Er fagligt stærk og har lyst til at udvikle dig.
  • Brænder for at skabe et godt hverdagsliv for ældre.
  • Er positiv, fleksibel og arbejder godt både selvstændigt og i teams.
  • Yder pleje og omsorg med faglighed, nærvær og respekt for den enkelte.
  • Har et godt klinisk blik og kan observere, reagere og dokumentere relevante ændringer i beboernes tilstand.
  • Tager ansvar for kvaliteten i opgaveløsningen og bidrager med sin faglighed.
  • Værdsætter samarbejde, faglig sparring og en anerkendende omgangstone.
  • Har lyst til at bidrage til et godt hverdagsliv for beboerne og et positivt arbejdsmiljø.

Du behøver ikke kunne det hele fra første dag. Det vigtigste er, at du er engageret, nysgerrig og har lyst til at udvikle dig sammen med os.

Dine opgaver vil bl.a. være at

  • At yde pleje og omsorg med faglighed, nærvær og respekt.
  • At sikre god dokumentation og samarbejde med kollegaer og pårørende.
  • At bidrage til en rehabiliterende og meningsfuld hverdag for beboer.
  • At tage ansvar og arbejde struktureret ud fra beboernes behov og ønsker.

Hvad tilbyder vi

  • En meningsfuld arbejdsplads med nærværende ledelse og korte beslutningsveje.
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglighed og plads til humor.
  • Medindflydelse, ansvar og mulighed for faglig udvikling.
  • Mulighed for relevante kurser.
  • Attraktiv sundhedsforsikring og frokostordning fra eget køkken.
  • Fleksibilitet i forhold til ønsker om fri.

Hvad kan du forvente af os

  • En grundig introduktion
  • Et stærkt fællesskab med engagerede kollegaer
  • Stor selvbestemmelse og ansvar i hverdagen
  • Fokus på faglighed, udvikling og videndeling
  • Sundhedsforsikring

Vi vægter måltidsfællesskabet med beboerne og hinanden. Maden tilberedes i vores eget køkken, og vi har en attraktiv madordning, så hos os kan du glemme alt om at smøre madpakke

Om stillingen

  • Stillingerne er på mellem 28-37 timer, med arbejde hver 2 weekend,
    "vi arbejder dog på en løsning med weekendvagt hver 3 uge".
  • Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
  • Sundhedsforsikring, der bl.a. tilbyder fysioterapeut, kiropraktor m.m.
  • Fordelagtig madordning.
  • Tiltrædelse: Snarest muligt, eller efter aftale.

Ansættelsessted

Riis Friplejehjem
Riisvej 2 Riis
7323 Give

Har du spørgsmål til stillingen eller lyst til en kop kaffe? Så kig forbi, eller kontakt souschef Jan Dam på telefon +45 21 12 79 47

Søg via det grønne link herunder

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Danske Diakonhjem

Danske Diakonhjem er en selvejende, nonprofitorganisation med mere end 65 års erfaring i at opføre og drive plejehjem. Vi er landets største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem med 47 hjem og knapt 3.000 medarbejdere.

Derudover administrerer vi en række selvejende institutioner inden for løn, regnskab, bolig, IT og rådgivning — i alt omkring 80 plejehjem, hospices og bofællesskaber.

Vores arbejde bygger på et kristent livs- og menneskesyn, hvor hvert menneske betragtes som unikt og værdifuldt. Vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor respekt, ordentlighed og rummelighed er centrale værdier.

Læs mere om Danske Diakonhjem

Dette jobopslag fra Riis Friplejehjem er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Riis Friplejehjem? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (31731038)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Riis Friplejehjem
Søg på virksomhedens side