Kontorchef til Business Intelligence

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Skatteforvaltningen, Herning

Fra Jobnet
Til vores kontor Business Intelligence søger vi en kontorchef til at understøtte styrelserne i Skatteforvaltningen med strategisk anvendelse af særligt HR-data. Du får ansvaret for at omsætte data til ledelsesinformation, analyser og beslutningsstøtte.

Kontoret Business Intelligence
Kontoret varetager opgaven om styrelsesspecifikke og tværgående målinger og evalueringer, herunder tilrettelæggelse og gennemførsel af fx APV, MTU, ledelsesevaluering og trivselsmålinger. Derudover udarbejder kontoret ledelsesinformation, faciliterer udarbejdelse af koncernfælles spørgerammer, beregningsregler og opgørelsesmetoder på HR-data, udvikler koncernfælles interaktive HR-rapporter og sikrer dataunderstøttelse af digitale koncernfælles løsninger.

Dine opgaver som kontorchef
Du vil få det faglige og personalemæssige ansvar for kontoret Business Intelligence. Du skal sætte retning for kontorets arbejde og sikre, at data omsættes til relevant viden, der understøtter beslutningsprocesser på tværs af koncernen.

Din opgaver omfatter bl.a.:

  • Strategisk ledelse og forretningsforståelse, der sikrer at kontorets leverancer tager afsæt i koncernens behov, og at data og analyser skaber værdi for forretningen og understøtter relevante beslutningsprocesser
  • At sætte faglig retning for både målinger, statistiske analyser og klassisk ledelsesinformation samt sikre høj faglig kvalitet og valide datagrundlag
  • At balancere effektiv og stabil drift med større udviklingsprojekter, nye metoder og analyser, der imødekommer koncernens behov
  • Ledelse af kontorets medarbejdere, herunder bidrage til en stærk samarbejdskultur og faglig udvikling blandt forskellige typer af BI-kompetencer
Din profil
Vi leder efter dig, der trives med at arbejde i en kompleks organisation med mange interessenter, og som kan omsætte organisationens behov til konkrete faglige prioriteringer og værdiskabede løsninger. Du må meget gerne kunne kombinere strategisk udsyn med en solid faglig indsigt i Business Intelligence. Herunder en dyb forståelse for, hvordan man designer valide målinger, og omsætter dem til avancerede analyser og statistik i kombination med klassisk ledelsesinformation. Du har ledererfaring og kan lede og koordinere på tværs af fagområder og sikre, at processer og opgaver bliver fulgt til dørs. Vi lægger vægt på, at du er løsningsorienteret og god til at samarbejde både internt og eksternt. Kendskab til Skatte- og Vækstministeriets koncern eller lignende organisation er en fordel.

Hvad vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling med stor selvstændighed og ansvar samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du bliver del af en engageret og erfaren ledergruppe, hvor sparring og videndeling er i højsæde.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 8. november 2026. Spørgsmål besvares gerne af underdirektør Anna Parrella på telefon 72 37 31 48. Tiltrædelse pr. 1. januar 2027 eller efter aftale. Vi forventer, at der indgår test og 2. samtale i rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet en straffeattest. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål, men der vil eventuelt være mulighed for varig ansættelse.

Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Brændgårdvej 10, 7400 Herning.

Dette jobopslag fra Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (19552101)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV
Søg på virksomhedens side