Customer Center Back Office Assistent

NCC

Fra SmartRecruiters

Stillingsbeskrivelse

Bliv en del af NCC Industry A/S og styrk vores Kundecenter med struktur, kvalitet og administrative processer i en central back office-rolle

Har du styr på detaljer, trives med administrative opgaver og motiveres du af at sikre korrekte data, rettidig fakturering og høj kvalitet i processerne? Har du erfaring med kundeservice og administration – og lyst til at arbejde i en rolle, hvor du er en vigtig del af fundamentet for Kundecentrets og forretningens succes?

Så er stillingen som Back Office Assistent hos Kundecenteret i NCC Industry A/S måske noget for dig.
 

Bliv en nøglespiller i kunderejsen

Hos NCC Industry leverer vi bygge- og anlægsmaterialer til kunder i hele Danmark. I Kundecenteret spiller du en vigtig rolle i at sikre, at både de administrative processer og den daglige håndtering af leverancer fungerer effektivt og korrekt.

Du får en alsidig rolle, hvor du arbejder med både klassiske back office-opgaver og udvalgte driftsopgaver relateret til vejning, leverancer og kundehenvendelser.

Du refererer til Team Manager Customer Center, Áslaug Ýr Jóelsdóttir.
 

Dine primære opgaver

Kunde- og fakturarelaterede opgaver

  • Håndtering af hele processen for masterdata, fakturering og kreditering i forbindelse med Råstof- og asfaltproduktion
  • Fakturering i Dynamics og tilhørende systemer med fokus på kvalitet og cash flow
  • Gennemgang, korrektion og opfølgning på aftaler, ordrer og følgesedler
  • Oprettelse af kreditnotaer samt direkte betalinger ved behov
  • Behandling af kundeklager og reklamationer
  • Håndtering af henvendelser via telefon, mail, tickets i kundesystemer og online kanaler
     

Drifts- og leveranceopgaver

  • Oprettelse og håndtering af følgesedler i forbindelse med ind- og udgående materialer
  • Støtte til vejning af køretøjer og registrering af materiale
  • Daglig kontrol og opfølgning på transaktioner samt korrektioner
  • Understøttelse af selvbetjeningsløsninger og kundehåndtering ved vejning
     

Administrative opgaver

  • Oprettelse og vedligeholdelse af salgsaftaler og ordrer
  • Vedligeholdelse af masterdata, herunder oprettelse af kunder, produkter og priser
  • Opdatering og videndeling i teamets vidensdatabase
  • Diverse ad hoc-opgaver
     

Kvalifikationer

Du bliver en del af et stærkt team

Du bliver en del af et velfungerende Kundecenter, hvor den uformelle tone, det stærke samarbejde og et fælles fokus på kvalitet præger hverdagen.

Din hverdag bliver varieret med en god balance mellem administrative opgaver og tæt kontakt til både driften og kunderne. Kundecenteret har åbent mandag til torsdag kl. 06.00-16.00 og fredag kl. 06.00-15.00. Stillingen indgår i en bemanding, der dækker hele åbningstiden, men din faste arbejdstid vil som udgangspunkt være mandag til torsdag kl. 08.00-16.00 og fredag kl. 08.00-15.00, hvor du er med til at sikre professionel håndtering af telefoner og kundehenvendelser.
 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra en administrativ rolle med kundekontakt
  • Trives med både rutineopgaver og mere driftsnære opgaver
  • Har sans for detaljer og arbejder struktureret

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Er fortrolig med IT-systemer og Microsoft 365 (Dynamics er en fordel)
  • Taler og skriver dansk og har en grundlæggende forståelse for engelsk
  • Er serviceminded, løsningsorienteret og god til at samarbejde

Yderligere oplysninger

Interesseret?

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Manager Áslaug på telefon: 61 96 81 03 eller mail: asljoe@ncc.dk

Send din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi holder samtaler løbende og venter gerne på den rigtige.

I overensstemmelse med NCC’s sikkerhedskultur gennemfører vi baggrundstjek af kandidater, der går videre til den afsluttende fase.

_____________________________________________________________

Byg med os – sammen med de bedste kolleger i branchen! 
Hos NCC er vi drevet af at blive ved med at udvikle os, uanset om det er vores byggeprojekter eller vores personlige ekspertise. Hver dag driver vi branchens mest spændende og komplekse byggeprojekter i et tæt samarbejde mellem vores medarbejdere, partnere og kunder. Hos os er du en betydningsfuld medarbejder, der bidrager til de vartegn, der definerer vores byer og samfund. Vores medarbejdere har en aktiv rolle i en virksomhedskultur baseret på stabile værdier og adfærd for en sikker og tryg arbejdsplads. Vores kollektive ekspertise og forskellige baggrunde gør en forskel.

Dette jobopslag fra NCC er hentet fra SmartRecruiters. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for NCC? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (43748424)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra NCC
Søg på virksomhedens side