Incident Manager
Vi søger en erfaren Incident Manager, der vil være med til at sikre stabile og forretningskritiske IT-services hos OK. Du får en central rolle i vores IT-organisation, hvor du sikrer tværgående koordinering, opfølgning og en struktureret håndtering af incidents med fokus på at minimere påvirkningen af vores brugere, kunder og forretning.
Mere om jobbet
Du bliver en vigtig del af arbejdet med at sikre en ensartet og velfungerende Incident Management-praksis på tværs af IT. Her arbejder du tæt sammen med Service Desk, infrastrukturspecialister, applikationsteams, leverandører, ledelse og OK's forretning for at sikre fremdrift, kvalitet og rettidig håndtering af incidents.
Rollen har fokus på koordinering, opfølgning, rapportering og løbende forbedringer. Du arbejder tæt sammen med vores ITSM-team, som ejer og videreudvikler Incident Management-processen, samt vores operative Major Incident Managers. Din opgave bliver at understøtte, at processen er forankret og efterleves i organisationen, og at erfaringer og data omsættes til konkrete forbedringer.
Dine primære ansvarsområder:
Understøtte Incident Management-processen i tæt samarbejde med vores ITSM-team, der ejer og videreudvikler processen.
Sikre korrekt prioritering, eskalering og koordinering af incidents.
Sikre daglig opfølgning på incidents fra registrering til afslutning og følge op på fremdrift, kvalitet og rettidig håndtering.
Bidrage med faglig sparring og konkrete input til forbedring af processer, procedurer og governance samt sikre, at Incident Management er forankret i IT-organisationen.
Understøtte Major Incident Management og følge op på, at den aftalte proces efterleves på tværs af organisationen.
Gennemføre månedlig opfølgning på incidentdata, analysere trends og identificere forbedringsmuligheder.
Følge op på relevante KPI’er og servicemål samt levere input til optimering af Incident Management-processen.
Sikre løbende dokumentation og rapportering samt følge op på efterlevelse af processer, politikker og aftalte servicemål.
Initiere og facilitere tværgående forbedringstiltag med fokus på stabilitet, kvalitet og brugeroplevelse i samarbejde med procesejer og relevante teams.
Ejerskabet for Incident Management-processen ligger i ITSM-teamet. Rollen er en taktisk hands-on funktion, der sikrer den løbende opfølgning, bidrager med faglig sparring og forbedringsinput og understøtter, at processen er forankret og efterleves i IT-organisationen. Rollen fungerer ikke som operativ Major Incident Manager - den operative håndtering af Major Incidents varetages af udpegede Major Incident Managers i en dedikeret rotationsordning.
Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring med Incident Management fra en mellemstor eller større IT-organisation og en solid forståelse for ITIL og IT Service Management. Du kender værdien af tydelige processer og ved, hvordan god koordinering og opfølgning bidrager til stabil drift og gode brugeroplevelser.
Du har erfaring med ITSM-platforme og er vant til at arbejde med incidentdata, KPI'er og rapportering. Samtidig har du forståelse for samspillet mellem IT og forretning og kan omsætte komplekse problemstillinger til konkrete handlinger.
Som person er du struktureret, analytisk og god til at bevare overblikket – også når tempoet er højt, og flere opgaver kræver din opmærksomhed.
Du trives i en rolle med mange samarbejdsflader og formår at skabe fremdrift gennem tydelig kommunikation, gode relationer og faglig gennemslagskraft. Du tør udfordre eksisterende arbejdsgange konstruktivt og motiveres af at finde løsninger, der gør hverdagen lettere for både kolleger og brugere.
Det er vigtigt for os, at du tager ansvar og følger dine opgaver til dørs, men også at du værdsætter samarbejde og ved, at de bedste resultater skabes i fællesskab.
Det får du hos os
En central rolle med stor synlighed i organisationen.
Mulighed for at præge udviklingen af vores IT Service Management-praksis.
Tæt samarbejde med ledelse, arkitekter og specialister på tværs af IT.
Mulighed for at arbejde med moderne processer og værktøjer inden for IT Operations og Service Management.
Et fagligt stærkt miljø med fokus på samarbejde, udvikling og kontinuerlige forbedringer.
Skal du være vores nye Incident Manager?
Kan du se dig selv i en rolle, hvor du skaber overblik, sikrer fremdrift og bidrager til en endnu mere stabil IT-drift? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Send dit CV og fortæl os kort, hvorfor du har lyst til at blive en del af OK.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, IT User Services, Tina Benvenutta Larsen, på tlf.nr.: 5138 9818.
Dette jobopslag fra OK a.m.b.a. er hentet fra Teamtailor. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for OK a.m.b.a.? Slå job op gratis på jajob.dk.
Om denne arbejdsgiver
- Verificeret CVR (39170418)
- Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu