Administrativ medarbejder til Etablissement- og Terrænkommandoen i Tirstrup

Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Fra Jobnet
Kunne du tænke dig bidrage til opbygningen af et helt nyt Partnerelement i Tirstrup og få ansvaret for den administrative del i tæt samarbejde med den daglige leder, så er det dig, vi mangler.

Om os
Etablissement- og terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring med medarbejdere i hele landet Vi har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder i hele landet. Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet.

Vi sikrer varme, ventilation og vand, udfører bygningsvedligeholdelse og mindre reparationer, herunder akutte opgaver ude på arealerne og meget, meget mere.

Mange af opgaverne løses af vores 29 etablissementspartnerelementer, der er fordelt på de største tjenestesteder i hele landet. Her håndteres alt fra brugerhenvendelser og indkøb til arrangementsstøtte og bygningsvedligehold.

Du vil blive en del af en spændende opgave med opbygning af et helt nyt partnerelement og Flyvestation i Tirstrup ud fra en helhedsplan for det store område med masser af nyt byggeri. Du vil få stor indflydelse på dine daglige opgaver og tilrettelægning af disse.

Om stillingen

Gennem den daglige kontakt til brugerne, skaber du gode relationer, og sikrer dem en god oplevelse og service i en travl hverdag.

Du har mangeartede arbejdsopgaver, listen er ikke udtømt men dine primære opgaver er:

  • Kontakt til vores kunder
  • Bemande vores administrations kontor og KTP og svare på henvendelser
  • Kontakt til leverandør i forbindelse med eskortering og modtagelse af indkøb af ydelser og materialer.
  • Oprette/afslutte opgaver/jobkort til og fra kollegaer
  • Indhente priser, anmode om tilbud og udarbejde miniudbud i samarbejde med vores daglige leder.
  • Oprette Rekvisitioner i SAP-DEMARS, PM og MM
  • Håndtere materielbeholdning og VH-meddelelser i SAP
  • Udføre dokumentations, mønstrings- og administrationsopgaver
  • Varemodtagelse og VTFM-konto
  • Nøglehåndtering, briksystemer og koder m.m.
  • Deltage i ERFA møder
Derudover er du med til at sikre udviklingen af vores ydelser og til at gøre en konkret forskel hver dag du går på arbejde.

Om dig
Vi ser gerne, at du har en kontoruddannelse eller lignende administrativ baggrund. En baggrund i Forsvaret er en fordel, men ikke et krav. Det er en fordel, at du har kendskab til SAP PM og MM og en bred erfaring inden for administration og sagsbehandling det er dog ikke et krav.

Du har gode IT-færdigheder, formulerer dig godt på dansk og engelsk, og det er et krav, at du har kørekort B.

Som person er du først og fremmest en god kollega, og du værdsætter et godt samarbejde i et miljø med en fri omgangstone og godt humør på tværs af faggrupper. Du arbejder også gerne selvstændigt med egne opgaver.

Dit hjerte banker for at yde god service. Du tager ansvar for opgaverne, og så går du gerne en ekstra mil for at finde løsninger på givne situationer.

Du har forståelse for processer, og du rummer en hverdag med mange opgaver og deadlines.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Tirstrup

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kasernemester Per Nymann Andersen på telefon 2141 7338.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Rasmus Kunzendorf, på telefon 2926 3785 eller på mail pkom-rku@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 13. november 2026 og vi holder samtaler løbende. Stillingen er til besættelse den 1. december 2026.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommandoen

Etablissement- og terrænkommandoen støtter og servicere militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og Facility management i form af bl.a. rengøring, teknisk drift, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Etablissement- og terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videns fællesskaber.


Dette jobopslag fra Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (16287180)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser
Søg på virksomhedens side