Børne- og ungerådgiver til Familieafdelingen – Ungeteam

Fredericia Kommune

Fra Emply

Er du klar til at udfordre dig selv – både fagligt og personligt – i meningsfulde og spændende opgaver?
Vil du gøre en forskel for unge og deres familier i udfordrende eller udsatte positioner – og være en hjælpsom og støttende samarbejdspartner?
Er du den kollega, som andre glæder sig til at møde ind til?

Så er du heldig. Vi leder efter vores næste kollega i Familieafdelingen – Unge.

Som en del af ungeteamet forventer vi, at du kan se dig selv i følgende to udsagn

Det faglige
Arbejdet skal altid være drevet af inddragelse og dokumentation – vi skal vide, hvad de unge selv mener, hvad der er vigtigt for dem, og de skal kende baggrunden og formålet med vores beslutninger. Sagerne skal være overskuelige, opdaterede og med faglige vurderinger for alle sagsskridt.

Det sociale/kollegiale
Vi er et arbejdsfællesskab der vil hinanden det godt – vi går på arbejde og bidrager til en god opgaveløsning og stemning på tværs af gruppen. Vi er opsøgende, også når vi er i tvivl og vi hjælper altid hinanden.

Vi vægter i særlig grad, at du

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • har erfaring med myndighedsarbejde og gerne erfaring/viden fra ungeområdet, arbejdet med barnets lov og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
  • er oprigtigt interesseret i den unges og familiens livshistorie og har øje for, at al kommunikation er et udtryk for en intention om at blive lyttet til og forstået
  • sætter en ære i at dokumentere dit arbejde og dermed sikre de unges og familiernes retssikkerhed. Du arbejder systematisk og kan strukturere din tid, så du når dine deadlines
  • arbejder med en høj grad af inddragelse af den unges private og professionelle netværk og har en anerkendende, positiv og venlig tilgang til borgere og kolleger
  • tager del i ansvaret for at holde et højt fagligt niveau ved at bruge gældende lovgivning, og du kan godt lide at inddrage relevant faglig viden og teori i dit arbejde
  • har erfaring med at arbejde i DUBU og anvende ICS som din faglige forståelsesramme
  • har kørekort og adgang til egen bil.

Vores organisering og arbejde
Familieafdelingen vokser til at være 70 børne- unge rådgivere, en leder, fire teamledere og to tværgående faglige konsulenter og 3 faglige koordinatorer i hhv. team Handicap, Børn og Unge.

Vores kerneopgave er at skabe positiv forandring og udvikling for de børn og unge, der i en periode er i vores faglige hænder. Vores arbejde tager afsæt i barnets lov, og vi har et stærkt fokus på inddragelse og hjælpsomhed.

Vores tilgang
Vi tror på, at reel inddragelse af den unge og forældrene skaber ejerskab og motivation for forandring. Alle unge er kloge i eget liv, og de har evner og ressourcer, der kan understøttes og udvikles. Vi arbejder ud fra en overbevisning om at den professionelle relationskompetence er et fundament for respektfuld, inddragende og saglig kontakt. Vi arbejder aktivt med Børnesynet i vores politik for børn, unge og uddannelse. 
Politikken hedder HVERDAG, VENSKAB OG VINDSTØD. 
Læs mere her: Politik for børn, unge og uddannelse | Fredericia Kommune. 

Langvarige og holdbare løsninger opnås bedst, når netværket og de professionelle samarbejder om indsatsen for barnet. Derfor er vi i fuld gang med at implementere aktivt arbejde med inddragende netværksmøder og familierådslagninger.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads i en kommune der arbejder ud fra et grundlag om at vi gør det for Fredericia, vi gør det sammen og vi gør det ordentligt https://www.fredericia.dk/sites/default/files/edoc_files/5363267_Ledelses-%20og%20medarbejdergrundlag%20for%20fredericia%20kommune.pdf
  • En afvekslende arbejdsdag med stor indflydelse på tilrettelæggelse af opgaver
  • Gode, dygtige og engagerede kolleger
  • En afdeling der er optaget af fagpersonlig udvikling og en hjælpsom indsats/rådgivning
  • Oplæring og træning i inddragende metoder f.eks. inddragende netværksmøder og familierådslagninger
  • Oplæring i interne arbejdsgange og mentorordning
  • Nærværende og respektfuld ledelse, som tager del i ansvaret og giver vejledning.
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde hjemmefra, når opgaverne kalder på det.
  • Supervision, debriefing og sparring.

Vil du vide mere
Kontakt teamleder, Steffen Bøgskov på tlf. 22 10 88 65
Send gerne en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt. 

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Reference
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer.

Straffeattest
Ved ansættelse indhentes straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at straffeattesten er uden anmærkninger af betydning for varetagelse af den konkrete stilling

Børneattest
Ved ansættelse, som indeholder arbejde med børn og unge, indhentes en børneattest. Ansættelsen er betinget af en børneattest uden anmærkninger.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om fastansættelse på fuld tid.

Tiltrædelse senest 1. januar 2027.

Ansættelsessamtaler
17. november 2026.

Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis,) og andre relevante erfaringsbilag online.  
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk  

Ansøgningsfrist 
8. november2026.

Dette jobopslag fra Fredericia Kommune er hentet fra Emply. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Fredericia Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (69116418)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Fredericia Kommune
Søg på virksomhedens side