Seniorkonsulent til cirkulært byggeri

Teknologisk Institut

Fra HR-Manager

Vi søger en erfaren kollega, der kan rådgive om cirkulært byggeri og udvikle nye projekter med virksomheder, myndigheder og forskningspartnere. Du kombinerer faglig tyngde med blik for nye tendenser og muligheder, og samtidig trives du med både at dykke ned i nye projekter og levere konkret rådgivning til kunder.

Et job, hvor viden bliver til reel forandring
I en tid med skærpede miljøkrav og stigende politisk fokus hjælper vi byggebranchen med at omstille sig og leve op til nye standarder. Som en del af centret Bæredygtigt Byggeri bliver du en central faglig stemme i et team, hvor dyb specialistviden møder praktisk erfaring.

Du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem rådgivning og udvikling, hvor du kan bruge dine indsigter fra dine kommercielle opgaver til at udvikle nye løsninger i udviklingsopgaverne – og vice versa. Dine opgaver spænder fra at omsætte lovgivning til brugbare løsninger for kunderne - til at udvikle nye projekter sammen med nationale og internationale partnere.

Dine ansvarsområder vil bl.a. inkludere:

  • Rådgivning om bygge- og anlægsaffald, selektiv nedrivning samt genbrug og genanvendelse af byggematerialer.
  • Udvikling af ansøgninger til EU og nationale fonde samt idéudvikling, konsortiedannelse og fondspleje.
  • Ledelse af nationale og internationale projekter af varierende størrelse.
  • Udarbejdelse af analyser, tekniske rapporter og vejledninger på dansk og engelsk
  • Opbygning og pleje af kunderelationer og faglige netværk samt udvikling af nye rådgivningsopgaver.

Din baggrund
Du har en uddannelse som civilingeniør (evt. med ph.d.), eller en tilsvarende relevant teknisk eller naturvidenskabelig baggrund, og du har 5-10 års relevant erfaring inden for byggeriet - gerne fra rådgiverbranchen.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har faglig tyngde inden for cirkulært byggeri, byggeaffald og relevant miljø- og affaldsregulering.
  • Har erfaring med projektledelse, projektudvikling og fondsansøgninger.
  • Forstår byggeriets værdikæde og kan skabe samarbejde på tværs af virksomheder og fagområder.
  • Skriver og formidler klart på dansk og engelsk.

Du skal ikke kunne det hele, men du skal kunne tage fagligt ansvar, skabe gode kunderelationer og følge opgaverne til dørs.

Det tilbyder vi

  • Du bliver en del af et engageret og fagligt stærkt team i centret Bæredygtigt Byggeri (ca. 20 kolleger i Taastrup og Aarhus), hvor godt humør er en fast del af hverdagen. Vi deler erfaringer og taler åbent om det, der ikke lykkes.
  • Centret har stor viden om miljø, regulering og dokumentation inden for bæredygtigt byggeri. Vi arbejder pragmatisk, tæt på markedet og med høj kvalitet.
  • Høj grad af frihed under ansvar, fleksibilitet og indflydelse på dine egne opgaver.

Læs mere om os og om at arbejde hos Teknologisk Institut på teknologisk.dk/job.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Peter Aufeldt på tlf. 7220 2355 eller souschef Martha Katrine Sørensen på tlf. 7220 2767.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 12. november 2026.

Dette jobopslag fra Teknologisk Institut er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Teknologisk Institut? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (56976116)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Teknologisk Institut
Søg på virksomhedens side