Social- og sundhedshjælper til dagvagt søges 😊

Lyngby-Taarbæk Kommune, Bredebo Plejehjem

Fra Jobnet
Vi søger en passioneret medarbejder i dagvagt til vores specialafdeling. Du vil blive en del af et team, der virkelig gør en forskel.

Bredebo plejehjem er en arbejdsplads, der gør meget ud af positiv energi og et godt arbejdsmiljø. Vi tilbyder et miljø, der giver frihed under ansvar, og hvor der er plads til spontanitet og kreative indspark. Vores kompetente medarbejdere er hjertet i vores afdeling, og vi er stolte af den omsorg og pleje af høj faglig kvalitet, vi tilbyder vores beboere hver eneste dag.

Bredebo plejehjem er et moderne plejehjem med 96 boliger fordelt på 4 afdelinger, det er beliggende i det smukke Brede ved Mølleåen og Brede Torv.

Hvem leder vi efter?

Om du er nyuddannet eller har masser af erfaring, er ikke det vigtigste for os. Vi søger dig, som brænder for vores specialafdeling med fokus på personcentreret omsorg, nærvær, dialog og oplevelser. Dig som er nysgerrig, kommer med nye perspektiver og friske idéer, samt har passion for social- og sundhedsområdet. Det er en fordel at have kendskab til Cura, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder:
  • en arbejdsplads med engagerede kollegaer og høj faglighed
  • engagerede teams med fokus på trivsel for både beboere og medarbejdere
  • en grundig introduktion til dine nye opgaver
  • faglig og kollegial sparring
  • et team med andre sundhedsfaglige medarbejdere
  • en god og uhøjtidelig omgangstone
  • dig indflydelse på hverdagen og mulighed for at deltage i udviklingen af arbejdspladsen
  • et job med gode muligheder for faglig kompetenceudvikling
  • spændende muligheder for efteruddannelse
  • en arbejdsplads præget af respekt, ordentlighed og tillid
  • en arbejdsplads med fokus på det gode samarbejde med beboerens familier og øvrige netværk

Er du klar til at tage springet?

Vi er overbeviste om, at vi har de mest fantastiske beboere og selvfølgelig de bedste og mest engagerede medarbejdere. Vi har selvfølgelig også plads til dig 😊 Send din ansøgning og bliv en del af vores fantastiske team.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelse hurtigst muligt, da vi står og mangler dig.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Kirsten Andersen på tlf. 24 84 41 55.

Mere end en arbejdsplads: Hos os bliver du en del af et fællesskab med høj faglighed. Vi prioriterer kvalitet i opgaveløsningen og løfter i flok for at skabe de bedste resultater for Lyngby-Taarbæks borgere. Et stærkt kollegaskab er guld værd. Vi hjælper hinanden, griner sammen og interesserer os for, hvem vi er. Vi værdsætter forskellighed, og de styrker vi hver især bidrager med gennem vores baggrund, personlighed og evner. Hos os møder du tillidsfuld ledelse, trivsel, gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt plads til kreativitet og nytænkning. Samtidig holder vi fast i en god balance mellem arbejdsliv og fritidsliv.

 

Dette jobopslag fra Lyngby-Taarbæk Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Lyngby-Taarbæk Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (11715311)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Søg på virksomhedens side