Ungdomspsykiatrisk Sengeafsnit 2 for Unge søger sygeplejerske til Skejby, AUH

Region Midtjylland

Fra Jobnet

Søger du et job på et afsnit med høj faglighed og fokus på udvikling? Så har du muligheden nu, hvor vi pr. 1. januar 2027 eller snarest derefter søger 1 sygeplejerske 37 timer om ugen til en fast stilling. Stillingen indebærer som udgangspunkt dagvagter og 6-8 nattevagter pr. måned (evt. flere nattevagter efter ønske). Vi tilstræber, at der i gennemsnit arbejdes hver 3. weekend.

Vi tilbyder: 

  • struktureret introduktion og mentorordning
  • en spændende arbejdsplads med høj faglighed, fokus på udvikling og godt et arbejdsmiljø
  • engagerede, dygtige kolleger bredt sammensat ift. køn, alder og erfaring
  • godt tværfagligt og monofagligt samarbejde
  • kontaktpersonordning, samt deltagelse i faste konferencegrupper med ugentlige konferencedage
  • supervision, klinik og løbende undervisning med henblik på faglig udvikling
  • mulighed for deltagelse i faste personaledage med henblik på faglig fordybelse
  • godt fagligt og socialt fællesskab.

Vi søger sygeplejersker der

  • gerne har erfaring fra psykiatrisk regi eller med børn og unge i andet regi, men tager imod dig med afsæt i din baggrund, og hører også gerne fra dig selvom du er nyuddannet
  • har lyst til at arbejde med børn og unge med en bred vifte af ungdomspsykiatriske diagnoser
  • besidder gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • kan være fagligt reflekterende og rumme emotionel, selvskadende adfærd og potentielt konfliktfyldte situationer
  • kan arbejde selvstændigt og samarbejde tværfagligt
  • har evne til at arbejde med refleksion og selvrefleksion, herunder indgå i supervision
  • har erfaring med og/eller interesse for at arbejde med studerende.

Kort om Sengeafsnit 2 for Unge, AUH

Afsnittet består af afsnittet på AUH / Skejby af et sengeafsnit i Gødstrup, og pladserne fordeles således

  • sengeafsnit på AUH med 12 senge, heraf 6 skærmede - og 6 åbne pladser
  • sengeafsnit i Gødstrup med 6 pladser.

Den opslåede stilling er til Sengeafsnit 2 for Unge, AUH, Skejby 

Sengeafsnit 2 for Unge er normeret til 11 patienter (12 disponible pladser). Afsnittet er et alment ungdomspsykiatrisk afsnit, der tager sig af den sygehusbaserede indsats for unge mellem 14 og 18 (op til 21 år) med psykiatriske og retspsykiatriske problemstillinger. Afsnittet har en akut modtagerfunktion og udfører observations- og behandlingsopgaver.

Vi arbejder tværfagligt ud fra mentaliseringsbaseret miljøterapi. Vi arbejder med patientinvolvering og samarbejder tæt med forældre og bosteder. Aktuelt arbejder vi struktureret med forebyggelse af tvang og er den 1. oktober 2018 overgået til at være Et Bæltefrit Afsnit. Desuden arbejder vi systematisk med sanseintegration, Safewards og NADA.

Flere oplysninger kan fås ved at kontakte oversygeplejerske Rikke Nielsen på telefon 2162 1149, eller funktions ledende overlæge Martin Hansen på telefon 4048 3520.

Ansøgningsfristen er fredag d. 13. november 2026  og ansættelsessamtaler afholdes onsdag d. 18. november 2026.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og straffeattest og en tilfredsstillende autorisation.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)  

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.   

BUA består af 4 stationære afsnit og 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.  

Afdelingen modtog i 2025 5.212 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 9.500 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2025 et nettobudget på 330 mio. kr. og pr. 1/12-2025 571 årsværk fordelt på 634 medarbejdere.  

 

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Dette jobopslag fra Region Midtjylland er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Region Midtjylland? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29190925)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Region Midtjylland
Søg på virksomhedens side