Social- og sundhedsassistent til aftenvagt i Helhedsplejen i Aarup/Vissenbjerg

Assens Kommune

Fra HR-Manager

Er du Social- og sundhedsassistent/-hjælper, og har du mod på en udfordrende og spændende hverdag, hvor du dagligt gør en positiv forskel for vores borgere? Er du stolt af din faglighed, og kan du sætte den i spil i det tværfaglige samarbejde omkring sammenhængende borgerforløb? Vil du være en del af en arbejdsplads med fokus på trivsel, mulighed for udvikling og indflydelse på egen vagtplan? Så glæder vi os til at møde dig!

Til Helhedsplejen i Aarup/Vissenbjerg søger vi en ny kollega, der primært ønsker at arbejde i aftenvagt - alternativt en blanding af dag- og aftenvagter. 

Der er som udgangspunkt tale om en fast fuldtidsstilling, men timeantallet kan du selv få indflydelse på.

Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt og senest den 1. januar 2027.

Hvem er vi

Hos Helhedsplejen i Aarup/Vissenbjerg har vi om aftenen 8 ruter. Vi giver medarbejderne mulighed for at have indflydelse på egne arbejdsopgaver i det daglige, set ud fra borgernes behov for hjælp.

Vi er tværfagligt sammensat med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og nogle få ufaglærte medarbejdere. Vi har terapeuter, træningsassistenter, sygeplejersker og visitator tæt på, og der afholdes teammøder hver uge.

Vi arbejder efter fælles mål med fokus på rehabilitering, høj faglig kvalitet, tværfaglighed og udvikling af vores medarbejdere.

Der vil som udgangspunkt være tale om aftenvagter hver 2. weekend, med mindre andet aftales. 

Vi er kendetegnet ved, at vi arbejder med:

  • psykologisk tryghed
  • tværfaglighed
  • tidlig opsporing (TRIAGE)
  • den rehabiliterende tankegang
  • egen trivsel og tilstræber et anerkendende miljø og en god tone
  • indflydelse på egen vagtplan
  • borgeren i centrum
  • faglige og personlige kompetencer
  • borgerens behov frem for minutstyring

Hvem er du

Vi lægger vægt på, at du:

  • er stolt af din faglighed
  • ser dokumentation som en naturlig del af dagligdagen
  • arbejder tværfagligt med opgaveløsningen
  • er loyal over for kommunens værdier og kvalitetsstandarder
  • kan arbejde selvstændigt, men du synes også, at det er sjovt ”at løfte i flok”
  • reflekterer over egen og kollegers praksis
  • er fleksibel og kan rumme forandringer i dagligdagen, samt at du tager ejerskab af dette
  • er mødestabil og en god kollega

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Vil du vide mere

Hvis du er blevet nysgerrig og har fået lyst til at vide mere, er du velkommen til at kontakte leder af helhedsplejen, Ann-Kirstine Fruergaard, på telefon 30 57 73 81.

Du kan efter aftale komme på besøg, hvis du har lyst til en uforpligtende snak og en kop kaffe.

Vi ser frem til at høre fra dig i form af en ansøgning, hvor du er meget velkommen til at beskrive dine behov og værdier, og hvad du ønsker at tilbyde os.

Ansøgningsfristen er den 5. november 2026, og der vil løbende blive afholdt samtaler.

Flyt til Vestfyn

Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på telefon 64 74 71 55.

 

Dette jobopslag fra Assens Kommune er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Assens Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29189692)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Assens Kommune
Søg på virksomhedens side